Husk! At følge med i udviklingen.

Probe

Hvorfor?

Én af de vigtigste overvejelser i undervisningen er, hvorvidt den igangsatte indsats har en effekt eller ej.

Har indsatsen ikke en effekt, er det, kort sagt, spild af barnets tid, din tid og ressourcer, hvorfor andre indsatser/undervisningstilgange bør overvejes.

Èn måde at evaluere en given fonologisk indsats på, er ved at bruge en probe.

En hvad for noget?

En probe er et evalueringsredskab, der kan bruges i fonologiske undervisningsforløb.  Proben er ikke et test-værktøj men et værktøj, der kan anvendes i den fortløbende evaluering af barnets fremskridt i interventions-/undervisningsforløbet.

Generaliseringeffekt

Data, der indsamles uden for den direkte undervisningssituation, kaldes generaliseringsdata. Denne data bidrager med vigtige indsigter i effekten af undervisningen, da generaliseringeffekten beskriver, hvorvidt barnet overfører læring fra undervisningen til andre situationer. Helt konkret betegner generaliseringseffekten altså dét, at de sproglyde barnet tillærer sig i undervisningen også bruges “korrekt” i andre lyde og ord UDEN for undervisningen. Altså, at barnet ikke kun producere en lyd korrekt i kendte trænede ord.

Det er her proben kommer ind i billedet. En probe bruges nemlig til at vurdere generaliseringseffekten af en indsats. Ved en generaliseringsprobe måler man altid på utrænede ord, altså ord, der ikke indgår som en del af den igangværende undervisning.

Udover, at man med proben kontinuerligt kan holde sig opdateret på barnets fremgang, eller mangel på samme, bliver man ved hjælp af probedata også skarp på, hvornår barnet har nået det mål, man opstillede forud for igangsættelse af indsatsen (f.eks 75% korrekte i Minimale Par) og dermed, hvornår undervisningen kan afsluttes.


Hvornår?

Første registrering i proben bruges til at fastsætte en baseline og laves derfor inden en undervisning igangsættes. Der er ikke fuldstændig konsensus om, hvor ofte man skal evaluere via proben.

  • Generelt anbefales det, at man laver en probe efter hver 3. - 4. undervisningsgang.

  • Opleves der en meget hurtig fremgang i barnets fonologi, bør man dog inddrage proben oftere (med henblik på at vurdere, hvornår målet for undervisningen er nået).  

“Åh - endnu mere jeg skal nå at lave på den begrænsede tid, jeg har!”

Nej nej, bare rolig - vi har nemlig lavet den for dig :-D

Vores udgave af proben består af 160 ord og billeder, fordelt på 16 konsonantlyde (/b/ /d/ /f/ /g/ /h/ /j/ /k/ /l/ /m/ /n/ /p/ /r/ /s/ /ɕ/ /t/ /v/) med tilhørende registreringsark.


Du kan få fingrene i den her.


Uh, hvor er det bare spændende - hvor kan jeg læse mere?

Ja, ikk? Du kan læse mere her:

Williams Lynn, A.(2003). Speech Disorders Resource Guide for Preschool Children. Thomson Delmar Learning (2003).

Baker, E. & McLeod, S. (2004). Evidence-based management of phonological impairment in children. Child Language Teaching and Therapy 20,3 (2004);

Olswang, L. and Bain, B. 1994: Data collection: monitoring children’s treatment progress. American Journal of Speech-Language Pathology, September.

Bain, B. and Dollaghan, C. (1991): Treatment efficacy: the notion of clinically significant change. Language, Speech and Hearing Services in Schools, 22.