Forøvelse

Barnet skal vurdere, om det ord, den voksne siger, er et rigtigt eller et forkert ord.
Hvor lang tid?
Ca. 5-10 min. i de første 3-4 undervisningsgange
  
  
 
  
Du skal bruge:
Kortet “Forøvelse”
Billedkort til forøvelse (nr. 1, 8, 16, 19, 25, 31, 38, 43, 51, 55, 61, 65, 70, 77, 84, 107, 109, 112, 116, 120)     
  1. Læg 5-10 billedkort med bagsiden opad på bordet.
  2. Fortæl barnet, at du vil sige nogle ord højt, og at barnet skal hjælpe dig med at høre, om ordene er rigtige eller forkerte. 
  3. Lad barnet vende et af billedkortene, så I kan se billedet.
  4. Find den boks på forøvelseskortet, der passer til billedet. F.eks: barnet vender kortet med en kam, og den voksne finder boksen på forøvelseskortet.
  5. Sig et ord fra boksen højt og spørg barnet, om det er det rigtige ord (f.eks: “Er det en baf?”).
    • Barnet vurderer rigtigt: Fortsæt med et ord, som er tættere på målordet (f.eks: “Er det så en sab?”). 
      Vurderer barnet rigtigt hele vejen ned til målordet, vender I et nyt kort, og gentager øvelsen (start evt. med et ord, der er tættere på målordet). 
    • Barnet vurderer forkert: træk et nyt billedkort, og start igen med et ord, som er langt fra målordet.   
  6. Er opgaven let for barnet, kan I hurtigt gå videre til Fase 1. I behøver kun bruge den tid, der er nødvendig for, at barnet forstår opgaven.  

TIP: Start indimellem med det rigtige ord!

TIP: Variér, hvor langt fra målordet (de lyserøde ord) du begynder, så barnet ikke gennemskuer systematikken. Jo længere fra målordet du starter - jo lettere er opgaven.

 

 < Til vejledningsforside                    Til fase 1 >