Om Sprogeriet

Vi er Helene og Camilla, der begge er uddannet cand.mag i Audiologopædi og som til dagligt styrer slagets gang i Sprogeriet med hård hånd og kaffe! 

Vi har igennem både uddannelse og tid i praksis særligt været nysgerrige på - og specialiseret os i - hvordan undervisning af børn med tale-/sproglige vanskeligheder kan skrues sammen på en forskningsbaseret måde. Den nysgerrighed har vi taget med os i oprettelsen af Sprogeriet.

Baseret på forskning, sjov og leg udvikler vi værktøjer til at stimulere børns sprog.

Samtidig med, at det skal være motiverende og lærerigt for børnene, håber vi at bidrage til, at det praktiske arbejde bliver mere effektivt og fagligt tilfredsstillende for alle, der beskæftiger sig med børn og sprog.