Hvor finder jeg Talepiloten?

Talepiloten finder du i Apples App Store på din Ipad.

Følg dette link på din IPad eller klik på App Store billedet.

 

1) Køb din licens her i shoppen
2) Download Talepiloten i App Store
3) Indtast dine licensoplysninger og gå i gang med at spille. 

 

Hvilke abonnementer findes der til Talepiloten?

Talepiloten kan købes i tre forskellige udgaver.

"Den "Lille"(29 kr/mrd), som typisk vil være til forældre. Her kan oprettes ét barn og der er adgang til én lydgruppe.

"Den Store" (119 kr/mdr), som typisk er til daginstitutioner. Her kan oprettes 50 børn og der er adgang til alle lydgrupper.

Licens (Fra 695 kr/året), som hovedsagligt henvender sig til daginstitutioner, skoler, PPR-kontorer mm. da licenser kan betales via EAN-nummer. Her kan oprettes 50 børn og der er adgang til alle lydgrupper. Har du som logopæd købt licens, har du mulighed for at få oprettet forældre gratis, så de også kan bruge Talepiloten derhjemme. Skriv til os her for at høre mere om denne mulighed.

 

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Abonnementet opsiges via dit AppleID. Det er desværre lidt kringlet, men hvis du følger nedenstående guide, skulle det lykkes:

1) Åben "Indstillinger" på din Ipad

2) Tryk på "iTunes og App Store"

3) Tryk på "Apple-id: dit navn

4) tryk på "Vis Apple-id"

5) Tryk på "Abonnementer"

6) Tryk på "Annuller abonnement" ved Talepiloten.


Skal jeg have et abonnement for hver tablet?

Bruger barnet Talepiloten hos logopæden, kan forældrene få et log-in og barnet kan spille videre hjemme. For at dele en profil, skal forældrene downloade talepiloten og logopæden kan ved at kontakte os i Sprogeriet, få oprettet en gratis adgang til forældrene. Skriv til os her for at høre mere om denne mulighed.

Ved at dele barnets profil i Talepiloten bliver det muligt for forældre at være med - og det er her, det rykker! Hyppige, korte sessioner i Talepilotens univers styrker barnets opmærksomhed på sprogets lyde.

Jeg har fået en kode til mit barns profil - hvad så nu?
Hvis du har fået en kode til dit barns profil fra en logopæd, har du og dit barn mulighed for at spille videre med Talepiloten derhjemme.

For at komme i gang henter du først Talepiloten til Ipad i AppStore (Talepiloten kan ikke hentes til smartphones!) Har logopædan licens til Talepiloten, kan du som forælder blive oprettet gratis, ellers kan du købe det lille abonnement, hvorefter du opretter en bruger med din email og en kode, du selv bestemmer - koden fra talepædagogen skal IKKE bruges endnu! Du er nu klar til at bruge Talepiloten. Tryk på det store + og vælg at du vil hente barn via kode - det er hér, du skal bruge koden fra logopæden. Indtast koden og så er I i gang.


Kan jeg følge med i mit barns udvikling?

Som forælder eller logopæd kan du altid følge med i barnets udvikling på Talepilotens "Info og Statistik" side. Du kan se, hvor langt i universet barnet er nået, hvor meget tid barnet har brugt på de forskellige øer og hvilke lyde, der driller mest.


Hvilke lydgrupper er med i Talepiloten?

I Talepiloten kan man øve sig på de forskellige grupper af lyde, som børn typisk kan have svært ved. Talepiloten indeholder følgende lydgrupper:

(k g t d), (r h), (p t k b d g), (n l), (f v s sj), (j r l)


Hvordan er Talepiloten forskningsbaseret?

Talepiloten er baseret på den forskningsbaserede undervisningsmetode P.O.P.T. til børn med udtalevanskeligheder (P.O.P.T. Psycholinguistisch orientierte Phonologie-Therapie, Fox-Boyer, A. 2014).