Styrk dit 0-1 årige barns sprog i hverdagen

Der findes efterhånden et væld af anbefalinger til, hvordan børns sprog kan styrkes og stimuleres. Det er vigtigt at styrke børns sprog og det er rigtigt, at den sproglige udvikling starter og kan stimuleres lige fra fødslen. Dog kan det store fokus lægge et pres på forældre, for hvordan kan man være sikker på, at man gør det godt nok?

Understøttelsen af børns sprog skal ikke opfattes som en uoverkommelig opgave, der kræver, at man laver bestemte aktiviteter eller undervisningsforløb, men bør derimod ses som noget, der sker, som en naturlig del af samværet mellem forældre og barn. Ligesom det er muligt at styrke børns motorik ved f.eks. at lade dem tage deres eget tøj på og ved at tage dem med på legeplads, er det muligt at foretage små valg i hverdagen, som styrker børns sproglige udvikling. Herunder kan du læse mere om, hvad du kan gøre for at styrke dit barns sproglige udvikling i det første vigtige år:

0-1 år - Fælles opmærksomhed

Når et lille barn kommer til verden, kommunikerer det ved hjælp af gråd og øjenkontakt. Barnet kan søge øjenkontakten, når det ønsker samspil og vende blikket væk, når det ønsker en pause. Ved 2 måneders alderen kan barnet følge voksnes blikretning, og ved 4 måneders alderen kan barnet følge den voksnes blik ud i rummet. På den måde kan barnet og den voksne begynde at have fælles opmærksomhed på forskellige genstande omkring dem. I 9 måneders alderen kan barnet være sammen med en voksen om f.eks. et stykke legetøj, og den voksne kan nu rette barnets opmærksomhed mod forskellige ting ved at pege og benævne genstande. Når barnet fylder 1 år, kan det følge den voksnes pegen samt blikretning og kan selv rette den voksnes opmærksomhed mod forskellige genstande ved at pege.

Der er en klar sammenhæng mellem mængden af den tid, et barn tilbringer i fælles opmærksomhed med en voksen (altså den tid, hvor barn og voksen har øjenkontakt, følger hinandens pegen, kigger på det samme og taler med hinanden om det, de ser) og størrelsen af barnets ordforråd ved 2 års alderen. Dette viser tydeligt, hvor vigtig den fælles opmærksomhed er i det første leveår.

OBS - ud over de sproglige gevinster har fælles opmærksomhed betydning for, at barnet får trygge tilknytningsmønstre - det vil sige, at barnet bliver trygt ved at knytte sig til andre og møder verden med tillid og åbenhed.

Hvad kan vi gøre?

Når du står med dit lille nye barn i armene, er den fælles opmærksomhed mellem dig og barnet nøglen til den tidlige understøttelse af sproget. For de fleste forældre falder det naturligt at indgå i fælles opmærksomhed med deres spædbarn, og man kan glæde sig over, at den naturlige form for samvær faktisk er sproglig understøttelse. Her følger nogle konkrete bud på former for fælles opmærksomhed, der virker særligt sprogunderstøttende i barnets første levemåneder:

1-3 måneder

Tal meget med din baby. Din baby kan lide at lytte til din stemme og vil i mange tilfælde pludre med. Det kan virke mærkeligt at tale med din baby, da hun/han ikke svarer igen med ord, men gør det alligevel - væn dig gerne til at fortælle baby om alt, hvad du/I gør, og hvad du/I ser. Det er også en god ide at synge for din baby. Variér gerne melodi og tone i din stemme, så du laver en glad stemme, når baby er begejstret og også viser med stemmen, at du forstår, når din baby er ked af det. Lav gerne forskellige ansigtsudtryk til din baby - hold øjenkontakten og se, hvad din baby gør. I mange tilfælde vil hun/han forsøge at efterligne dine ansigtsudtryk. Du kan også prøve at række tunge og se babys forsøg på at efterligne dig. Din baby begynder selv at lave lyde og ofte er det vokallyde som “AAAHH” og “UUHH”, da disse lyde er lette at lave (det er ikke “teknisk” svært at indstille eks. mund og tunge til at lave disse lyde).

Helt lavpraktisk

• Hold øjenkontakt med baby

• Brug mimik med baby

• Tal med baby

• Syng for baby

• Giv baby en pause fra samtalen, hvis hun/han vender hovedet væk

• Se på baby frem for digitale medier - øjenkontakten er vigtig!!

4-7 måneder

Dit barn bliver mere bevidst om, at det kan bruge lyde til at kommunikere med. Det bedste, du kan gøre i denne fase, er at være en aktiv lytter. Kig afventende på dit barn og vis, at du forstår, at det prøver at fortælle dig noget bestemt. Det vil motivere barnet til at eksperimentere endnu mere med lyde, og vil styrke barnets tro på, at mennesker omkring det ønsker at forstå, hvad det gerne vil sige. Dit barn vil måske forsøge sig frem med forskellige lyde og ind imellem sige så høje lyde, at det forskrækker sig selv. Hvis du gerne vil støtte sproget, er det godt at holde fast i, at det er godt, at barnet siger mange og forskelligartede lyde. Du kan motivere dit barn til at bruge lydene ved at “svare” barnet, når det laver lyde - du kan reagere på en høj lyde ved at italesætte “wow, sikke en høj lyd du kunne lave der. Blev du helt forskrækket?” Du kan også efterligne dit barns første konsonantlyde, som ofte vil være “b”, “p” og “m” lyde.

Helt lavpraktisk

• Svar på babys lyde

• Efterlign babys lyde

• Gæt og sæt ord på, hvad barnet kigger på og er optaget af

• Sæt ord på alt hvad I gør og ser

• Se på baby når I er sammen - vent med digitale medier til naturlige pauser som f.eks. barnets lur

8-12 måneder

Dit barn bliver mere bevidst om, at sprogets lyde kan bruges til at udtrykke noget bestemt, f.eks. “mmmm” for mad barnet kan lide. Det giver dig mulighed for at understøtte sproget ved at vise, at du er interesseret i at forstå, hvad dit barn vil fortælle dig. Du kan svare på barnets “mmmm” ved f.eks. at sige: “Ja, mmmmmm, du kan godt lide banan ikke?”. Dit barn har nu kontrol over sin krop og kommunikerer mere bevidst med kropssproget. Det understøtter sproget, når du er opmærksom på barnets kropssprog og sørger for at “svare” på det, barnet viser dig - f.eks. når det rækker armene i vejret, fordi det vil op. Dit barn kan pege på forskellige ting, det finder spændende eller gerne vil have. Du kan styrke dit barns ordforråd ved at sætte ord på de ting, som barnet peger på: “Ja, du har fået øje på bolden, skal vi spille bold?”. Barnet begynder også at følge din finger, når du peger på forskellige ting. Heri ligger endnu en gylden mulighed for at styrke ordforrådet, da du her har mulighed for at sætte ord på nye eller kendte ting og genstande, mens I har fælles opmærksomhed på dem. 

Vær opmærksom på, at selvom barnet måske begynder at vise interesse for tablets, telefoner og tv, så er det ikke noget, som styrker sproget direkte. Børn kan lære remser og sange fra spil og videoklip udenad, men det er ikke ensbetydende med, at det styrker deres sprog. Den sprogunderstøttende effekt sker, når dit barn kan bruge sine erfaringer i sin egen kommunikation - og de sproglige erfaringer, barnet får på f.eks. tablet, kan ofte ikke bruges i “den virkelige verden”. Hvis barnet skal have noget sprogligt ud af skærmtid, er det en god ide at vise tegnefilm (eller serier) med et lavt tempo og roligt lydbillede. I en tegnefilm er der en længere handling, og barnet skal ikke forholde sig til konstante klip og skift. Du har mulighed for at kigge på filmen sammen med dit barn, pege og have fælles opmærksomhed omkring de ting, I ser - og vupti, så har skærmtiden fået relevans for den sproglige udvikling.

Helt lavpraktisk

• Svar på barnets lyde og småord 

• Besvar dit barns kropssprog

• Gentag dit barns forsøg på at sige ord ved at gentage ordet “rigtigt”

• Vær opmærksom på når dit barn peger på noget og nævn ordet for det, barnet peger på

• Peg på ting og nævn ordene for de forskellige ting

• Hvis dit barn skal se tablet, telefon eller tv, vælg da tegnefilm (serier) med lavt tempo, roligt lydniveau og tal gerne med barnet om det, I ser.

Hvis du vil nørde børnesprog

Hvis du gerne vil nørde endnu mere i, hvordan den tidlige interaktion mellem børn og voksne kan understøtte sproget, kan du læse mere i artiklerne herunder.

Leong, V. et. al. (2017). Speaker gaze increases information coupling between infant and adult brains. PNAS December 12 2017, no. 50

Maarssø, E. & Noack. A. E. (2007). Sproget kommer ikke af sig selv – introduktion til sprogtilegnelse. Kroghs Forlag.

Mendelsohn, A. L. et. al. (2011). Primary Care Strategies for promoting Parent-Child Interactions and School Readiness in At-Risk Families: The Bellevue Project for Early  Language, Literacy and Education success. Arch Pediatr Adolesc Med. 2011 January; 165 (1): 33-41. 

Morales, M. et. al. (2000). Responding to Joint Attention Across the 6- Through 24-Month Age Period and Early Language Acquisition. Journal of Applied Developmental Psychology 21(3): 283-298 ISSN: 0193-3973