Tidlig literacy hvad er det?

iteracy bliver ofte forbundet med læsning og skrivning, men dækker i virkeligheden meget bredere. 

Literacy – hvad er det?

Literacy bliver brugt til at beskrive de læse- og skrivekompetencer, der er i spil, når man kobler lyde med bogstaver. Literacy beskriver de tekniske, sociale og kulturelle kompetencer, der gør mennesker i stand til at bruge skriftsprog og tegn på en måde, der giver mening i forskellige situationer. Altså det at afkode og udtrykke mening via skrift, tegn og symboler. I Sprogeriet er vi optagede af børns tidlige møder med skriftsproget. Vi er derfor meget glade for Literacy begrebet, der giver os mulighed for at arbejde med, hvordan vi bedst muligt præsenterer de mindste for skriftsprogets verden. 

Literacy - fra vugge til krukke..

Traditionelt set har det at læse og skrive været betragtet som en række tekniske færdigheder, barnet skulle tilegne sig i skolen. I dag ved vi, at det lille barn møder og opdager skriftsproget på samme måde, som det opdager talesproget – nemlig i interaktion med omgivelserne lige fra fødslen. Udviklingen af literacy stopper heller ikke, når man har lært de tekniske aspekter af at læse og skrive, men er i højere grad en livslang dynamisk proces. Et menneske udvikler livet igennem evnen til at bruge skriftsproget på stadig nye og mere komplicerede måder og får kontinuerligt flere erfaringer med at tolke, producere og interagere med forskellige tegn og tekstformer. Når literacy kompetencen styrkes, kan det betragtes som en del af menneskets øgede livserfaring og evne til at orientere sig i verden.

Hvorfor er literacy vigtigt?

Tidlig interesse i og fortrolighed med skrift, tegn og symboler kan bidrage til, at det er naturligt for barnet at beskæftige sig med skriftsproget senere i uddannelsesmæssige sammenhænge. På det personlige, kulturelle og sociale plan er literacy en forudsætning for at deltage i en lang række sociale og kulturelle sammenhænge, som f.eks. samvær og kommunikation gennem sociale medier, at orientere sig i bus- og metroplaner, forstå en menu, forstå indholdet i oplysningspjecer om f.eks. sundhed samt fritidstilbud, forstå hvad manden og damen på toiletdøren betyder eller f.eks genkende sit klistermærke på garderobepladsen. 

Hvor skal vi starte?

Når vi anerkender literacy som kompetencer, barnet lærer gennem interaktioner med omverdenen fra det er ganske lille, har det betydning for den måde, vi tænker læring på. Hvordan vi understøtter børns møde med skrift, udvider sig fra udelukkende at handle om at lære dem bogstavernes lydsystem til en proces, der starter et helt andet sted. At understøtte små børns literacy-udvikling behøver altså bestemt ikke at handle om at terpe alfabetet. Vi kan som forældre og voksne omkring børn, overveje de rigtig mange muligheder, den brede definition af literacy giver os, til at skabe muligheder for at børn på deres helt egne præmisser møder skrift, tegn og symboler på en legende og meningsfuld måde. Vi kan skabe rum for, at børn ser skriften i brug og derved vise, at skrift har en mening og er relevant at beskæftige sig med.

Der er flere aspekter af små børns møde med skrift, tegn og symboler:

• Barnet opdager, at skrift og tegn bærer en betydning. Det sker f.eks. når vi sammen med barnet sender en sms til bedsteforældrene eller når vi taler om, hvad stopskiltet betyder på vores gåtur.  

• Barnet eksperimenterer med selv at producere skrift og tegn. Det kan være det helt lille barn, som med tykke farvekridt laver prikker på et stykke papir, eller det større barn som begynder at skrive tegn, enkelte bogstaver eller måske hele sit navn på sin tegning. 

Det er meget forskelligt, hvornår børn fatter interesse for disse områder, men som voksne kan vi skabe et miljø, som motiverer og vækker små børns interesse. 

Hvad gør vi rent praktisk?

Bøger er fantastiske

• Læs med barnet og benævn helt fra starten ord, der knytter sig til bøger og tekst. Tal f.eks. om, hvilken bog I skal læse, hvad der er på forsiden og bagsiden af bogen, hvilken side I er nået til, bed barnet om at bladre om til næste side osv.

• Hav altid børnebøger i børnehøjde, så de er let tilgængelige. 

• Overvej om de børnebøger I har udfordrer barnet, er alderssvarende og imødekommer barnets interesser.

• Hvis barnet ikke selv søger højtlæsningen, kan man arbejde på at skabe en ramme, der gør det attraktivt at få læst højt – hav god tid, vis at du selv synes, det er rart og hyggeligt at læse bøger og at du synes, det er hyggeligt at læse sammen med barnet.

• Husk, at det også støtter barnets literacy-udvikling at beskæftige sig med tekstformer ud over bøger - f.eks. reklamer, logoer, legetøjskataloger, tekster/manualer fra spil, og andet legetøj.

Skriften i brug

• Vis barnet hvad du bruger skriften til og hvilken mening, den har - husk altid, at barnet er mest motiveret for at tage erfaringen med sig, hvis det er en situation, som barnet synes er spændende. Inddrag f.eks. barnet når du skriver indkøbsseddel (også selv om det er på telefonen), når du skriver eller modtager en SMS fra en, barnet kender - hvis du sammen med barnet sætter emojis ind i beskeden, er mange børn motiverede!

• Kig på tekster i nærmiljøet – vej og trafikskilte, morgenmadsprodukter, mælkekartoner, logoer f.eks. NETTO, Bilka osv. Dette vil hjælpe barnet til at forstå, at tegn og bogstaver i omgivelserne har en betydning, der er relevant og spændende at gå på opdagelse i.

• Gå på opdagelse i beskeder og budskaber, der gemmer sig i barnets tegninger og andre kreative produktioner. Selvom børn ikke skriver endnu, rummer deres tegninger ofte budskaber. Farver, motiver og tegnestil er ofte sammensat med det formål at udtrykke et budskab. Gå på opdagelse i motiverne og tal med barnet om de valg, der er taget for at få tegningens budskab frem. ”Hvorfor brugte du sort her”? ”Hvorfor er den ene mand stor og den anden lille?”. På den måde bliver barnet opmærksom på sin egen evne til at formidle budskaber gennem valg og brug af forskellige tegn og materialer.

Eksperimentér med forskellige materialer

• Motivér barnet til at afprøve forskellige fysiske materialer, der kan bruges til at skrive og tegne. På den måde får barnet tidligt en fornemmelse af, at forskellige materialer kan bruges til at lave forskellige tegn og udtryk.

• Giv barnet tegneredskaber der passer til hans/hendes alder. Der findes fine gribevenlige og giftfri soyakridt og giftfri allergivenlige babytusser med forstærket spids, som kan tåle både tryk og slag.

• Simple tricks gør det nemmere for det lille barn at eksperimentere med at sætte tegn og mærker på papiret. Hvis du taper papiret fast til bordet, oplever barnet at kunne sætte sine mærker og streger uden at blive forstyrret af, at papiret konstant falder på gulvet.

• Lad barnet skabe mærker, streger og udtryk gennem en stor variation af materialer. Modellervoks, vandfarve, kridt, maling, sand, ler, sten – kun fantasien sætter grænser.

• Sæt ord på hvad forskellige materialer og redskaber kan – ”Se, du kan tegne, skrive, farve, male, forme.” På den måde integreres ordene tidligt i barnets ordforråd.

Nysgerrig på tidlig literacy?

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om tidlig literacy, kan du finde tips & tricks, se gennemsnitlige milepæle i udviklingen og finde meget mere inspiration til aktiviteter og lege, der skaber muligheder for at understøtte børnenes tidlige literacy på https://sprogøen.dk/opmaerksomhed-pa-skrift/

Herudover kan vi anbefale følgende litteratur - (hvoraf vores helt egen fantastiske Maria Kolind Knudsen har skrevet den ene :)

Friis, K. og Østergren-Olsen, D. (red.) (2016) Literacy og lærngsmål i dagtilbud og børnehaveklasse. Dafolo

Jensen, A. S., & Broström, S. (2012). Sproghistorier: En alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. København: Dafolo. 

Kolind, M. K. (2018). Grib skriften- I dagtilbuddets børnefællesskaber. Dafolo

Kress, G. (1997). Before Writing – Rethinking the paths to literacy. Routledge.