Når dit barn fylder 2 år, er der god fart på sproget. Barnet vil i tidsrummet, fra det fylder 2 til det fylder 3 år, opleve en regulær “ordspurt”, hvor det lærer op til 30 nye ord om ugen. Barnets aktive ordforråd (de ord barnet kender og bruger i sit sprog) vokser altså rigtig meget i denne alder. De ord, dit barn kender og bruger, vil ofte være ord fra jeres fælles hverdag, og det kan være ganske underholdende pludselig “at høre sig selv”, når dit barn bruger dit tonefald og f.eks. siger “kå’ nuuuu”, når I skal ud af døren. Du er dit barns vigtigste sproglige rollemodel, hvilket betyder, at dit barn lærer ord, vendinger, tonefald og stemmeleje ved at lytte til dig i hverdagen. Det kan virke som et overvældende ansvar, for hvordan er du en god sproglig rollemodel for dit 2-3 årige barn?
Du er først og fremmest en god sproglig rollemodel ved at være dig selv og slappe af, når du er sammen med dit barn. Tal som du plejer (med mindre du bander og råber helt ud over det sædvanlige) - det vigtige er, at du er til stede i nuet sammen med dit barn og bruger sproget, når I er sammen. At være til stede i nuet vil sige, at du er opmærksom på, hvad dit barn viser interesse for, og hvad det prøver at kommunikere. At være til stede i nuet er desuden, at du kigger dit barn i øjnene, lytter til hvad dit barn fortæller og svarer på spørgsmål. Det er også vigtigt, at du selv tager initiativ til at stille dit barn spørgsmål, og at du sætter ord på alt, hvad I gør og ser sammen. I denne alder kan du nyde at høre dit barns forsøg på at integrere de nye ord, barnet hører fra dig i dets ordforråd. Herunder kan du læse om, hvordan du på en enkel og naturlig måde kan give dit barns sprog de bedste betingelser for udvikling i jeres hverdag sammen.
Sprogligt samspil med barnet på 2-2½ år
Småbørnsstammen
Når dit barn fylder to år er det højest sandsynligt begyndt at sige en del ord. Dit barn vil i starten bruge få ord ad gangen, men på et tidspunkt begynder det at gå rigtig stærkt og går over i det, der kaldes “ordspurten”. I denne periode kan du opleve, at dit barn lærer nye ord dagligt. Det er også i denne fase, at dit barn kan begynde på det, der kaldes “småbørnsstammen”. Rigtig mange børn har en periode i deres tidlige liv, hvor de stammer. Det er typisk, når dit barn tilegner sig en hel masse nye ord og er rigtig ivrig efter at bruge dem i sine fortællinger. Det kan opleves som om, at alle de nye ord konkurrerer om at komme ud først. Småbørnsstammen er en fase, som de fleste børn kommer ud af igen. Uanset om dit barns stammen er småbørnsstammen, altså en fase, eller regulær stammen, er det vigtigt, at du giver barnet god tid til at fortælle, hvad det har på hjertet. Du kan gå ned i øjenhøjde med barnet og holde øjenkontakten for at vise, at det ikke haster med fortællingen. Det er en god ide at lade dit barn færdiggøre sætninger og fortællinger selv og ikke tale eller svare for barnet.
Hjælp dit barn til samtale
Hvis dit barn sjældent tager initiativ til at starte en samtale, kan du hjælpe det på vej ved at stille forskellige former for spørgsmål. Hvis dit barn endnu ikke bruger mange ord, kan du stille spørgsmål, som er lette for barnet at forstå, f.eks. “ja/nej” spørgsmål eller “hvem, hvad, hvor” spørgsmål. Det kan også være en god ide at stille dit barn spørgsmål, hvor der er et valg - f.eks. “Vil du have bogen eller bolden”, eller hvor du undersøger, hvad barnet mener - f.eks.: “Ville du have banan eller æble”?. På den måde får du sat gang i en samtale på dit barns præmisser. Vær opmærksom på ikke at give barnet for mange valgmuligheder. Som hovedregel er 2 valgmuligheder passende til børn i denne aldersgruppe.
Den vigtige ‘turtagning’
I takt med at dit barn bruger flere ord, kan I have små enkle samtaler, hvor kropssproget kan indgå som en del af jeres kommunikation. Her har du chancen for at styrke dit barns sprog ved at være opmærksom på turtagning i jeres samtaler. Når du har gode samtaler med dit barn, hvor I skiftes til at tage tur, lærer dit barn en hel masse om, hvordan man stiller spørgsmål, hvordan man lytter opmærksomt til en anden, hvordan man formidler et budskab og lærer i det hele taget at blive tryg ved at kommunikere med andre. Turtagning i samtaler kan på en måde siges at være mere betydningsfuld end mængden af nye ord dit barn præsenteres for, fordi du gennem turtagningen lærer dit barn, hvordan man taler sammen. Det er let at tro, at dit barn lærer dette af sig selv eller ved det på forhånd - men det gør dit barn ikke, det lærer det fra dig.
Bøgernes magi
Der gemmer sig store sproglige gevinster i at læse højt for dit barn - også i denne fase. Dit barn kan nu følge med i små korte tekster og handlinger og vil sandsynligvis være glad for at læse de samme bøger igen og igen. Bevar tålmodigheden - gentagelserne er guld værd for dit barns sproglige udvikling. Gennem gentagelserne i historierne får barnet en god forståelse af ord og handlinger i teksten, hvilket styrker sprogforståelse, ordforråd og evnen til historiefortælling. Giv gerne plads til at holde pauser i højtlæsningen og tal med dit barn, hvis der dukker spørgsmål eller andet op undervejs. Du giver dit barn en stor gave ved ofte at læse højt. Børn ved ikke automatisk, hvordan højtlæsning foregår, så også dét er noget, dit barn skal lære af dig - at man sidder stille og lytter, at historien har en slutning, og at man skal vente på den, at man først bladrer, når al tekst på en side er læst, og at den voksne holder bogen på en bestemt måde, når I læser sammen. Dit barn har ikke medfødte forudsætninger for at kunne lide at få læst højt, men når du viser barnet glæderne ved højtlæsning giver du adgang til alle de muligheder for sproglig udvikling, der gemmer sig her.
Helt lavpraktisk
-
Vær tålmodig, lad dit barn tale færdig og vis, at du har tid til at lytte
-
Stil dit barn simple “hvem, hvad, hvor spørgsmål”
-
Vær opmærksom på, hvad dit barn vil fortælle
-
Stil dit barn spørgsmål, hvor der er et valg
-
Stil dit barn undersøgende spørgsmål (“mente du….?”)
-
Hav mange samtaler, hvor I skiftes til at tale (turtagning i samtalen)
-
Læs højt og find bøger med korte tekster, som dit barn finder spændende
-
Læs de samme bøger igen og igen
Sprogligt samspil med barnet på 2½-3 år
Udgangspunkt i dit barns interesser
På dette aldersniveau udvikler dit barns sig fra at kombinere to-tre ord til at lave sætninger på ca. 5 ord. Det er spændende at følge med i, hvad det er for nogle ord, dit barn lærer. Måske begynder dit barn at kunne ordene for nogle tal, forskellige farver og enkelte bogstaver. Det kan være fristende at måle, “hvor langt dit barn er nået” ved at fokusere på farver, tal og bogstaver, som traditionelt er vigtige ord at kunne, når “man er stor”. Det er dog vigtigt, at du slipper kontrollen i forhold til, at dit barn skal kunne nogle bestemte ord. Følg i stedet dit barns interesser (biler, dinosaurer, heste osv.) og brug dem i leg og samtaler med dit barn.
Nysgerrige spørgsmål
Det er en god ide fortsat at stille dit barn spørgsmål for at starte samtaler, men det er stadig vigtigt ikke udelukkende at stille spørgsmål, som dit barn kan svare “ja, eller nej” til. Vær også forsigtig med at stille spørgsmål, dit barn ikke kan svare på. En god regel er, at spørgsmålene ikke må have karakter af et forhør, hvor barnet presses til at komme med et bestemt svar. Stil i stedet nysgerrige spørgsmål til det, barnet laver og leger - f.eks.: “Hvor skal du hen med tasken?” eller: “Hvorfor skal dukken mon have hue på?” Hvis dit barn er rigtig godt med sprogligt, kan du også stille spørgsmål, der udfordrer dit barn til at tænke kreativt f.eks.: “Hvad kunne vi bruge den her kasse til?”, eller “Hvad tror du far ønsker sig?”
Hjælp med hele sætninger
Når du taler med dit barn, er det vigtigt, at du bruger hele sætninger. Dit barn vil måske pege på mælken og sige: “Mælk!” - her er det en god idé at svare barnet med hele sætninger i stedet for at svare igen med: “Mælk?” Når du svarer med sætningen: “Vil du ha’ mælk?”, får dit barn mulighed for at høre mange flere ord - endda i en sammenhæng, der giver mening for barnet. Dette øger sandsynligheden for, at dit barn optager ordene i sit eget ordforråd. Når du taler i hele sætninger, får dit barn også mulighed for at høre forskellige former for ord. Ud over ord for ting, personer og dyr har dit barn brug for at få ord for handlinger - f.eks. “løbe, give, hente” osv., samt personlige stedord som “du, jeg, han, hun”. Dit barn lærer bedst disse ord, når du bruger dem i de rutiner og situationer, der er en del af jeres hverdag.
Øre for rim og musik
Børn begynder typisk i denne alder at interessere sig for sang, musik, rim og remser. Måske vil du opleve, at dit barn begynder at synge med på nogle ord eller nynne små stumper af melodier fra de sange, dit barn kender godt. Du kan også opleve, at dit barn relaterer ting, I ser, til en sang eller et rim - hvis I f.eks. ser en edderkop, kan dit barn synge “Lille Peter edderkop” eller lave fagterne fra sangen. Når du synger eller rimer sammen med dit barn, lærer dit barn nye ord fra teksterne samtidig med, at rytmerne hjælper barnet til at huske ordene. Rimene i teksterne styrker også dit barns læring i forhold til sprogets lyde. Sprogets lyde styrker dit barns udtale og læse-skriveudvikling. Hvis du ikke er glad for selv at synge, så kan du købe bøger med rim og remser, som du kan sige højt sammen med dit barn. I kan også lytte til børnesange sammen. Hvis dit barn går i et dagtilbud, er det en god ide at spørge i dagtilbuddet, om der er særlige sange, rim og remser, de bruger sammen børnene. Du kan så finde de samme rim og sange og lytte til dem eller synge dem sammen med dit barn. Mange børn er rigtig glade for genkendelse og gentagelse, så dit barn vil højst sandsynligt nyde at møde de kendte rim og sange hjemme sammen med dig.
Skærmtid og sprog
Mange børn vil i denne periode være meget interesserede i tablets, telefoner samt TV, og nogle børn vil begynde at have skærmtid. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at skærmtid rummer meget begrænsede sprogstimulerende potentialer. Dit barn kan lære remser eller talemåder fra spil og serier udenad, men det er ikke noget, dit barn kan bruge i “den virkelige verden”. Det samme gælder, hvis dit barn har lært at sige nogle ord på et fremmedsprog gennem spil eller serier. Hvis dit barns skærmtid skal virke understøttende på den sproglige udvikling, kan du gøre dig nogle overvejelser om, hvad du lader barnet se. Serier eller tegnefilm med handlinger, der ikke er forvirrende og som foregår i et roligt tempo (du kan teste dette ved at prøve, om du selv kan forstå handlingen), kan give dit barn mulighed for at høre og forstå nye ord, samt give dit barn mulighed for at øve sig i at følge en fortælling fra start til slut.
Helt lavpraktisk
-
Find ud af, hvad der interesserer dit barn (legetøj, bøger, dyr, legepladser) og tal om interesserne sammen med dit barn.
-
Stil dit barn spørgsmål, der opfordrer til at tænke kreativt og finde på løsninger
-
Stil nysgerrige spørgsmål til det, dit barn laver og leger
-
Brug hele sætninger, når du taler med dit barn
-
Lyt til musik, rim og remser sammen med dit barn
-
Læs bøger sammen med dit barn
-
Overvej at være med til at vælge, hvad dit barn ser, hvis dit barn har skærmtid
Hvis du gerne vil nørde børnesprog
Hvis du gerne vil nørde mere omkring, hvordan det er muligt at styrke den tidlige sprogudvikling, kan du læse videre i bøgerne og artiklerne herunder. Bøgerne og artiklerne danner også grundlag for ovenstående skriv om understøttelse af den tidlige sprogudvikling.
-
Greenberg, J. & Weitzman, E. (2011). Støtte til sprogudvikling i dagtilbud. Materialecentret Aalborg
-
Lerner, C., et al. (2000). The magic of everyday moments. Washington, D.C.: Zero to Three
-
Ma, J., et. al. (2017). Is handheld screen time use associated with language delay in infants? Presented at the Pediatric Academic Societies Meeting, San Francisco, CA.
-
Neumann, M. M. & Neumann, D. L. (2014). Touch Screen Tablets and Emergent Literacy. Early ChildhoodEducation Journal 42, 231–239
-
Pepper, J. & Weitzman, E. (2011). To skal der Til - sprog og tale. Materialecentret Aalborg
-
Pryor, J. (2018). Beyond the 30 Million Word Gap: Back-and-forth exchanges boost children’s brain response to language. Psychological Science
-
Romeo, R.R., Leonard, J.A. et. al. (2018). Beyond the 30-Million-Word Gap: Children’s Conversational Exposure Is Associated With Language-Related Brain Function. Psychological Science.
