Når den sproglige udvikling driller

Noget af det fantastiske ved at blive forældre er at få mulighed for at følge et lille menneskes udvikling på tæt hold. Det er fascinerende at følge barnets rejse, og når dit barn pludselig kan noget nyt, giver det anledning til stolthed og glæde. Ligesom barnets fysiske udvikling (vægt, højde, motorik m.m.) er dit barns sproglige udvikling også en vigtig del af den store udvikling, der foregår i barnets tidlige liv. Barnets sproglige udvikling er allerede igang inden, barnet er født. Man ved f.eks. at et barn, mens det stadig luner sig i sin mors mave, kan genkende sange og sproglyde, ligesom noget tyder på, at barnet er i stand til at genkende rytmen fra sit modersmål.

Ligesom dit barns udvikling er en kilde til stolthed og glæde, kan det også være en kilde til bekymring og frustration - især hvis den sproglige udvikling ikke forløber som forventet.

Sproglige udfordringer og forsinkelser

Nogle gange kan rent fysiske og/eller anatomiske udfordringer gøre det svært for barnet at udtale lydene i ord. Udfordringer kan f.eks. opstå i forbindelse med læbe/ganespalte, hvor barnet ikke har de samme anatomiske forudsætninger for at danne sproglydene. 

Andre sproglige udfordringer kan vise sig ved, at dit barn begynder at tale senere end andre børn, har svært ved at finde ordene og har svært ved at forstå budskaber i det, andre mennesker siger. Sproglige udfordringer kan også vise sig ved, at dit barn har svært ved at aflæse andre menneskers mimik og intentioner og har udfordringer med at udtrykke sig på en hensigtsmæssig måde. Årsager til sproglige vanskeligheder er ofte ukendte, men i nogle tilfælde er det ørerne, der er synderen. Man ved, at når et barn har mellemørebetændelse, er hørelsen ofte nedsat indenfor de frekvenser, som talesproget dækker. Da barnet lærer sprog ved at høre sprog, kan hyppige mellemørebetændelser derfor være grund til, at barnet er gået glip af sproglige læringsmuligheder, og at den sproglige udvikling bliver forsinket. 

Sproglige udfordringer og forsinkelser kan vise sig ved, at et eller flere af sprogets områder er påvirket. Det kan f.eks. komme til udtryk ved: 

• at dit barn ikke kender og bruger ret mange ord (ordforråd)

• at dit barn taler i meget korte sætninger, har svært ved at sætte ord sammen til sætninger og/eller har svært ved at bøje ordene (grammatik) 

• at dit barn har svært ved at forstå indhold/budskaber i det sprog, barnet hører (sprogforståelse) 

• at dit barn har svært ved at udtale lyde og f.eks. siger "tat" i stedet for "kat" (fonologi/sproglyde/udtale) 

• at dit barn har svært ved at reagere hensigtsmæssigt på, hvad andre fortæller/udtrykker, og har svært ved at deltage i samtaler på en hensigtsmæssig måde (kommunikation) 

Det er godt at være opmærksom på dit barns sproglige udvikling, da eventuelle forsinkelser og udfordringer ofte kan hjælpes på vej gennem sproglig understøttelse og tidlig indsats. Det er altid muligt at gøre noget for at hjælpe børn med sproglige udfordringer til et bedre sprog. For at hjælpe dig til at få et overblik over, hvad du kan holde øje med i forhold til dit barns sprog, har vi beskrevet nogle ting, du som forælder kan være opmærksom på, når du følger dit barns sproglige udvikling.

Den første tid - hørelse og fælles opmærksomhed

Når dit spædbarn kommer til verden er det allerede parat til at kommunikere og lære sprog. I den første tid sammen med din baby er jeres opmærksomhed på hinanden afgørende for dit barns sproglige udvikling. Derfor kan du være opmærksom på, om din baby indgår i fælles opmærksomhed med dig, og om han/hun reagerer på dit ansigt, din stemme og din mimik. Du kan også være opmærksom på din babys hørelse. Det er du ved at holde øje med, om din baby reagerer på høje lyde ved f.eks. at vende hovedet efter lyde eller græde ved pludselige høje lyde. Danske børn bliver hørescreenet tidligt efter fødslen, men det er alligevel godt at være opmærksom. Hørelsen kan have indflydelse på, om din baby begynder at pludre, da pludren begynder som en efterligning af de lyde og ord, baby hører fra dig. Det er vigtigt, at du hele tiden oplever, at dit barns sprog og evne til at kommunikere udvikler sig, og du skal være særligt opmærksom, hvis dit barns udvikling pludselig stopper. 

Du skal være opmærksom

Barnet på 0-1 år

• Hvis din baby ikke har øjenkontakt med dig. Som nyfødt vil din baby ikke holde øjenkontakten i lang tid, men lige fra fødslen skal din baby være i stand til at kunne holde fokus i øjenkontakten i en lille periode. 

• Hvis din baby ikke reagerer på høje lyde. Din baby vil i mange tilfælde kunne sove fra “almindelig” larm i hjemmet, men du skal opleve, at din baby reagerer, når der kommer en høj eller uventet lyd. 

• Hvis din baby ikke pludrer og efterligner lyde. 

• Hvis din baby ikke pludrer med mange lyde og bruger forskellig lydstyrke i sin pludren.

• Hvis din baby ikke reagerer på kendte ord. Indenfor det første leveår skal din baby begynde at reagere på sit eget navn og på, at forældrene bruger kendte ord som “mor” eller “sut” . Du kan se, om din baby forstår ordene ved at lægge mærke til, om din baby f.eks. kigger efter sutten, når du siger “sut”.

   

Barnet på 1-2 år

• Hvis dit barn ved 12 måneders alderen ikke begynder at eksperimentere med ord, oftest: ”mor”, ”far”, ”hej”. Det er meget forskelligt, hvornår børn tager initiativ til at sige de første ord, og alt mellem 8 og 18 mdr. er normalt. Vær stadig opmærksom, hvis dit barn slet ikke viser interesse i at eksperimentere med lyde, der minder om ord.

• Hvis dit barn ikke kan udpege ting, når du f.eks. spørger: “Hvor er far/mor?”

• Hvis dit barn ikke forsøger at “efterligne” noget af det, du siger.

• Hvis dit barn ikke spørger “ah, det?” eller peger på ting med formålet at spørge om, hvad det er.

• Hvis dit barn ikke vil lytte til læsning og/eller pege på billeder

• Hvis dit barn ikke forsøger at lave 2-ords sætninger f.eks.: “Mor, op!”

• Hvis dit barn ikke følger simple opfordringer som: “Kom herover” eller: “Tag bamsen”.

• Hvis dit barn ikke gør forsøg på at svare dig (med lyde, ord eller kropssprog), når du stiller simple spørgsmål som f.eks.: “Vil du have banan?”.

   

Barnet på 2-3 år

• Hvis dit barn ikke genkender navnene på familiemedlemmer, genstande eller kropsdele

• Hvis dit barn ikke siger 4-6 enkle ord

• Hvis dit barn ikke sætter ord sammen og laver de første (ufuldstændige) sætninger

• Hvis dit barn skal have meget høj lyd, når det ser tegnefilm/tablet. Dette kan være tegn på, at hørelsen er nedsat, hvilket igen kan have betydning for den sproglige udvikling.

• Hvis det ofte er svært for dig at forstå, hvad dit barn prøver at fortælle - enten pga barnets udtale eller manglende sammenhæng i barnets sprog. Som tommelfingerregel skal du kunne forstå ca. Halvdelen af alt det, dit barn udtrykker med sit sprog.

• Hvis dit barn ikke bruger simple ord fra jeres hverdag som f.eks. "bus”, "ko", "tog"eller "hund". 

   

OBS: forskellige børn lærer forskellige ord, så det giver ikke mening at forvente af dit barn, at det skal lære bestemte ord på et bestemt tidspunkt. De ord, som dit barn lærer, vil være ord, som det ofte hører i hverdagen sammen med dig. Ordene, dit barn lærer, kan f.eks. være præget af:

• om I bor i byen eller på landet

• hvad I arbejder med

• hvad jeres fritidsinteresser er

• hvordan I bor (hus, lejlighed eller andet)

• om barnet går i vuggestue, dagpleje eller bliver passet hjemme

Hvad kan du gøre, hvis du er bekymret?

Små børn udvikler sig i forskelligt tempo, og det er vigtigt, at du ikke går i panik, hvis din baby eller dit lille barn ikke følger milepælene for sproglig udvikling til punkt og prikke. Det vigtige er, at du oplever, at dit barns sprog og evne til at kommunikere hele tiden udvikler sig. Hørelsen og evnen til at indgå i fælles opmærksomhed er grundlæggende færdigheder, der skal være til stede, for at barnet kan udvikle sig. Er du bekymret for et af disse områder, bør du tale med de fagprofessionelle, der er omkring barnet - mens du stadig har barnet hjemme i barselsperioden, kan det f.eks. være sundhedsplejersken eller jeres egen læge. Beskriv hvad du har observeret og benyt dig af den sparring, der er tilgængelig.

Når dit barn begynder i vuggestue eller dagpleje og senere børnehave, har du mulighed for at rådføre dig med barnets pædagog eller dagplejer og høre deres oplevelse af dit barns sproglige udvikling. Du kan også kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i jeres kommune, hvor en talepædagog/logopæd kan finde ud af, om dit barn har brug for sproglig støtte i form af et talepædagogisk forløb. Talepædagogen vil også kunne rådgive jer forældre om, hvordan du kan understøtte dit barns sproglige udvikling. 

Det er vigtigt, at du løbende er opmærksom på dit barns hørelse. Selv om dit nyfødte barn bliver hørescreenet kort efter fødslen, kan udfordringer med hørelsen støde til senere hen, hvilket kan påvirke den sproglige udvikling. Hyppige mellemørebetændelser og væske i mellemøret kan gøre, at dit barn ikke hører de sproglige inputs, det får fra omgivelserne, og det kan dermed påvirke barnets sproglige udvikling. Hvis du er i tvivl, om dit barn hører, som det skal, kan du kontakte en øre-næse-halslæge med henblik på at få dit barn hørelse undersøgt og vurderet.

Hvis du vil vide mere…

Hvis du gerne vil vide mere om børns sproglige udvikling, og hvad du kan gøre i tilfælde af udfordringer og forsinkelser, kan du dykke ned i bøger og artikler fra listen herunder. Disse bøger og artikler danner også grundlag for ovenstående tekst om forsinkelser og forstyrrelser i børns sproglige udvikling.

1. Agin, M. et. al. (2003). The Late Talker: What to do if your child isn’t talking yet. New York: St. Martin’s Press

2. Bjar., L. & Liberg., C. (2004). Børn udvikler deres sprog. Gyldendal

3. Lerner, C. et. al. (2000). The magic of everyday moments. Washington, D. C.: Zero to Three

4. Olsen, S., O. & Jensen, D. L. K. (2010). SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder. Psyke og Logos 2010, 31 s. 485- 504

5. Pepper, J. & Weitzman, E. (2011). To skal der Til - Sprog og tale. Materialecentret 2011

6. Wetherby, A. (2000). Early identification and intervention for children at-risk for communication disorders (to 24 month). presentation at Toronto

7. Thomsen, P. & Esbensen, A. (2013). Forskellige typer af sprogvanskeligheder?- fokus på betydningen af inputtet, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner. Dansk Audiologopædi 2/1013

8. Fetal rhythm-based language discrimination: a biomagnetometry study, Utako Minai;Kathleen Gustafson;Robert Fiorentino;Allard Jongman;Joan Sereno;