Boost dit barns læselyst!

Dette indlæg handler om, hvad du som forælder kan gøre for at booste dit barns lyst til at tage vejen ind i læsningens og skrivningens verden, når dit barn af andre årsager end ordblindhed, har brug for et kærligt skub i læselysten.

Når dit barn begynder i skole, møder I en helt ny verden, hvor blandt andet målrettet læse- og skriveundervisning er en del af hverdagen. 

Måske er dit barn allerede interesseret i læsning og skrivning og tager hul på de nye udfordringer med spænding og iver? Det modsatte kan dog også være tilfældet, og det kan være både frustrerede og bekymrende som forældre at opleve sit barns manglende motivation for at bevæge sig ind i læsningens og skrivningens verden. Men…ingen børn er forkerte - heller ikke, når der er noget, de har svært ved eller modstand mod. Som voksne har vi et ansvar for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe barnet bedst muligt på vej. Svaret på, hvad vi som forældre kan gøre, hvis læselysten halter, kan ligge i ganske små ændringer i vores fælles hverdag - både i vores omgivelser og i vores måder at være sammen med barnet på. Gennem ændringerne kan vi have held til at skabe lyst og motivation hos barnet og på den måde skabe grobund for en god læse- og skriveudvikling.

OBS! Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel på manglende læse-/skrivelyst og dysleksi/ordblindhed. Dysleksi/ordblindhed kræver en særlig viden og indsats fra specialister. Indholdet i dette skriv kan IKKE stå alene i arbejdet med dysleksi/ordblindhed!

Teknik, sprog og følelse

Det er vigtigt for læselysten, at dit barn finder læsningen spændende og meningsfuld. Herudover er barnets evne til at læse og skrive bl.a. afhængig af en række tekniske og sproglige færdigheder. Disse færdigheder har at gøre med: lydlig opmærksomhed (hvilke lyde indgår i sproget?), bogstavkendskab (hvordan ser bogstaverne ud, og hvilken lyd har de hver især?), sprogforståelse (hvad er indholdet i teksten?) og ordforråd (hvad betyder ordene?). Det handler altså i meget grove træk om, at barnet skal kende bogstavernes udseende, lære at koble bogstavernes udseende sammen med deres lyde (f.eks. siger bogstavet “S” lyden “SSS”) og om, at dit barn forstår betydningen og indholdet af de ord og sætninger, det læser. Det er ikke nok at kunne sætte en række lyde sammen og danne ord, hvis barnet ikke kender betydningen af de ord, der kommer frem, når lydene sættes sammen. Jo flere ord dit barn kender og forstår, jo større hjælp er det i læsningen, da barnet hurtigere vil kunne genkende de forskellige ord i teksterne og sætte dem sammen til noget, der giver mening. 

Den følelsesmæssige del af dit barns læse- og skriveudvikling er en mindst lige så stor del af dit barns vej ind i læsning og skrivning, som de tekniske og sproglige aspekter. Dit barn kan have en oplevelse af, at læsning og skrivning er vigtigt at lære, og at det har masser af sjov og spænding at tilbyde. Omvendt kan dit barn også føle, at læsning og skrivning slet ikke har noget at tilbyde, og det derfor ikke kan betale sig at bruge tid på. Endelig kan dit barn føle, at læsning og skrivning er svært og uoverskueligt at beskæftige sig med, være opgivende og have en overbevisning om, at det aldrig kommer til at lære det. 

Hvor de tekniske aspekter af læsning og skrivning rummer nogle færdigheder, der kan øves og læres, kræver det følelsesmæssige en god portion empati, nysgerrighed og tålmodighed fra dig som forælder. Der er forskellige ting, du kan hjælpe dit barn med alt efter om udfordringen er teknisk eller følelsesmæssig.

 

Hjælp til det tekniske og sproglige

Hvis dit barn har udfordringer med at koble bogstavlyde med bogstavernes visuelle udtryk, kan du støtte dit barn ved at gøre følgende:

• Når du læser for dit barn, kan du være opmærksom på at sige ordene (vælg evt. bare enkelte ord) langsomt, så barnet bedre kan høre alle de lyde, som ordet består af.

OBS! Er dit barns hørelse hæmmet, er det svært at skelne lyde, hvilket kan gøre det sværere at lære at læse og skrive. Dit barn behøver ikke at være født med et hørehandicap, for at hørelsen kan påvirke læse- og skriveudviklingen. Har dit barn (haft) store øreproblemer med f.eks. gentagne mellemørebetændelse, kan det påvirke hørelsen og derved også sproget samt læse- og skriveudviklingen. Har du mistanke om, at dit barn er udfordret på hørelsen kan du kontakte en øre-næse halslæge.

Det er ligeledes en god ide at være opmærksom på, om der kan være tale om dysleksi (det, som førhen kaldtes ordblindhed). Hvis du har mistanke om dysleksi, skal du kontakte dit barns lærer samt læsevejlederen på dit barns skole for at få vejledning.

Den manglende lyst til at øve sig i at læse kan skyldes, at dit barn ikke kender og forstår mange ord (ordforråd og sprogforståelse). For at støtte dit barn kan du følge disse råd for at hjælpe dit barn til bedre at forstå de bøger, det læser og dermed få mere lyst til at læse.

• Snak med dit barn om bogen inden barnet går i gang med at læse den. Kig på bagsiden for at få et kort resume og tal om resumeet sammen med barnet. - Spørg f.eks, hvad bogen mon handler om.

• Tal med dit barn om historien undervejs og hjælp barnet med at forstå nye og svære ord. Lær dit barn, at det er vigtigt og meget OK at spørge til betydningen af ord. Spørg også gerne barnet om det kender betydningen af ord, som du kan se, er vigtige for historien.

• Tal med dit barn om bogen, når barnet har læst bogen færdig. Hvad handler bogen om? Hvad skete der - og i hvilken rækkefølge? Hvad var det mest spændende, sjove, mærkelige mm?

 

Hjælp til det følelsesmæssige

Hvis dit barn har svært ved at se meningen med at læse, kan det hæmme læselysten. Det kan virke som noget selvfølgeligt, at det er en god ide at lære at læse, men det er ikke nødvendigvis en selvfølge for dit barn. Som forælder har du mulighed for at vise dit barn, hvad læsning har at tilbyde. Hvis dit barn har svært ved at se ideen med at læse, kan du gøre følgende:

• Tal med dit barn om - og vis - hvorfor det er fedt at læse. I indskolingen er dit barn i en alder, hvor det stadig tænker meget i “What’s in it for me?”. For at få lyst til at læse skal dit barn se et formål med læsningen og opleve, at læsning og skrivning kan bidrage med noget godt, spændende og vigtigt i dit barns liv. Grib fat i alle de situationer, hvor læsning - fra dit barns perspektiv - er meningsfuldt: Legetøjskataloger, butiksskilte, is-skilte, biografplakater, undertekster til tegnefilm osv. 

• Tal om de praktiske gevinster der er ved at kunne læse og om de verdener af fantastiske fortællinger, læsning giver adgang til. Tænk selv at kunne udforske Harry Potters univers eller følge Anders Ands eventyr rundt om i verden. Tag altid udgangspunkt i lige præcis dét, som DIT barn synes er spændende.

Føler dit barn sig presset til at læse, og kommer læse-stunderne til at føles som en sur pligt frem for en hyggestund? I så fald er modviljen mod læsning måske kommet til at handle om noget andet end selve læsningen. Nogle børn kan have modstand på at skulle læse noget bestemt i et bestemt tidsrum hver dag, og selv om det i nogle situationer kan være godt at lære, at der er nogle ting, der er “skal-opgaver”, er det en rigtig god idé at forsøge at redde læselysten.

• Har dit barn en særlig interesse? Undersøg da, om der findes blade eller bøger om netop den interesse, og lad dem ligge fremme og let tilgængelige for barnet. Blade og tegneserier er lige så gode at læse i som mere traditionelle bøger. 

• Tag på biblioteket eller kig i boghandlen sammen med dit barn. Lad det være noget særligt for barnet at få lov til at vælge lige netop den bog, der fanger interessen.

• Giv dit barn positiv opmærksomhed når det læser ud over “lektielæsningen”. Husk, at når dit barn læser undertekster, vejskilte og reklamer trænes læsefærdighederne også! 

Hvis dit barn har modstand på i forhold til at læse i fritiden, kan du som forældre kigge lidt indad og se på din egen adfærd omkring læsning. Dit barn gør, hvad du gør, så hvis du ikke læser, vil dit barn finde det uforståeligt, at det selv skal bruge tid på at læse. Du behøver ikke finde den store romanserie frem - al læsning er god læsning! Blade, aviser, reklamer og bøger er alt sammen læsestof, du kan bruge til at vise dit barn, at du selv nyder at bruge tid på læsning.

• Dit barn gør, hvad du gør. Hvis du selv læser bøger/blade/reklamer, vil dit barn opleve, at det er hyggeligt og nyttigt at læse. At du tager dig tid til at læse - også selvom det bare er for en kort stund -  viser dit barn, at læsning og skrivning fortjener opmærksomhed.

• Bliv ved med at læse højt for dit barn - også ind i indskolingen. Du har mulighed for at læse bøger med et mere kompliceret sprog, end dit barn selv kan læse, og det er derfor en god ide med højtlæsning af de bøger, som dit barn interesserer sig for, men endnu ikke kan læse selv. Højtlæsningen vil også vise dit barn den verden af spændende bøger, som udvikling af læse- og skrivefærdigheder giver adgang til.

 

Rigtig god læselyst

Kærlig hilsen Sprogeriet.

Vil du nørde læselyst?

Hvis du kunne tænke dig at læse mere om, hvordan du kan styrke dit barns læselyst, har vi lavet en liste med bøger og artikler, som giver god information om emnet. 

Andersen, S. C. & Nielsen, H. S. (2016). Reading intervention with a growth mindset approach improves children’s skills. PNAS October 11, 2016; https://doi.org/10.1073/pnas.1607946113

Blikstad-Balas, M. (2016). Literacy i skolen. Klim

Hagtvet, B. E., Frost, J. & Refsahl, V. (2014). Den intensive leseopplæringen - dialog og mestring når lesningen har låst seg. Cappelen Damm Akademisk

Halaas Lyster, S. (2009). Elever med læse og skrivevanskeligheder: Hvad ved vi, hvad gør vi?. Didaktik serien Akademisk Forlag

Knudsen, M. (2018). Grib skriften! - I dagtilbuddets børnefællesskaber. Dafolo

Lyon, G.R. et. al. (2003). Defining dyslexia, comorbidity, teacher’s knowledge of language and reading: A definition of dyslexia. Annals of Dyslexia, 53, 1-14

Oakhill, J., Cain, K. & Elbro, C. (2015). Læseforståelse - indsigt og undervisning. Hans Reitzels Forlag