Sprogets lyde 2: Hørelse & sproglyde

Sproglyde er de lyde, vi mennesker sætter sammen og bruger til at danne ord og sætninger. Når det lille barn udvikler evnen til at skelne og udtale forskellige sproglyde, kræver det, at barnet faktisk kan høre de forskellige sproglyde, der bruges i omgivelserne. Derfor sætter vi i dette blogindlæg fokus på hørelsen og dens betydning for børns sproglige udvikling.

Den vigtige hørelse

Hos børn med normal hørelse er udviklingen af sproget i gang, længe inden barnet siger de første ord. Allerede mens barnet stadig ligger i moderens mave, kan barnet genkende og opfatte lyde fra omgivelserne - også sproglyde. Faktisk er der noget der tyder på, at det lille barn, allerede mens det luner sig i moderens mave, er i stand til at genkende rytmen i sit modersmål. 

Når børn lærer sprog er de afhængige af, at de kan høre det sprog, der er i deres omgivelser - det er nemlig sådan med sprog, at man lærer det sprog, man hører. Har barnet hørenedsættelse, påvirker det barnets evne til at skelne sproglydene fra hinanden, ligesom evnen til at opfatte, forstå og dermed også evnen til selv at bruge sproget bliver påvirket.

Tegn på hørenedsættelse

Selvom barnets hørelse ved rutine undersøgelserne efter fødslen vurderes som normal, er det fortsat vigtigt at være opmærksom på barnets hørelse, da den senere i barnets liv kan blive påvirket - f.eks. af gentagne mellemørebetændelser med væske på ørerne. 

Hvad kan vi holde øje med ved de helt små børn:

• Vender barnet opmærksomheden ved høje pludselige lyde?

• Reagerer barnet, hvis jeg står bag barnet og siger en (rolig) lyd?

• “River/klør” barnet sig ofte i ørerne?

• Har barnet ondt, når det ligger ned - eller vågner barnet med øresmerter fra lur?

• Kommer der flydende sekret fra barnets øre? 

Hvad kan vi holde øje med ved større børn

• Barnet klager over smerter i ørerne.

• Barnet tager sig til ørerne - eller trækker skuldrene op til ørerne.

• Barnet skruer højere op for f.eks. tv og ipad end det plejer.

• Barnet taler højere, end det plejer.

• Barnet lader ikke til at opfange (og forstå) beskeder som normalt.

• Barnet oplever en udpræget træthed, som ikke kan forklares af andre “tilstande”.

Hvad kan vi gøre?

• Kontakt en øre-næse-hals specialist hvis du er bekymret for, om et barn har problemer med hørelsen. 

• Kontakt logopæd ved bekymringer omkring barnets sproglige udvikling.

• Hvis barnet er i dagpleje, vuggestue eller børnehave kan det være en god idé at forældre og pædagoger taler sammen om, hvad de hver især oplever. 

Hørelsen, sprogets lyde og udtale

Børn - både med og uden hørenedsættelser - kan have udfordringer med at skelne sproglyde fra hinanden og kan også have udfordringer med udtalen.

Er der en bekymring omkring børns udtale af sprogets lyde - og den sproglige udvikling generelt - er hørelsen et vigtigt opmærksomhedspunkt. Hørelsen hos børn med hørenedsættelse kan nærmest beskrives som et “osteklokke-fænomen”. Børnene opfatter/hører sproglydene “mudret” - og måske er der også nogle af sproglydene, som de slet ikke kan høre. Oplevelsen bliver lidt ligesom, hvis de havde en osteklokke over hovedet. Fordi børn bruger det sprog, de hører, kan udtalen af sproglydene også blive “mudret”. 

Ofte - men ikke altid - kan det være sproglydene “s” og “f”, der volder børn med hørenedsættelser problemer. Dette skyldes, at “s” og  “f” er højfrekvente lyde og ligger i det område af hørelsen, som typisk er påvirket ved hørenedsættelser. 

Udover at være opmærksom på den betydning hørenedsættelser hos børn kan have for den sproglige udvikling, er det også vigtigt at være opmærksom på - og tage hensyn til - at et barn med hørenedsættelse hurtigt kan blive udtrættet. Det kræver meget af barnet at forsøge både at lytte, forstå og følge med i omgivelserne, når hørelsen er påvirket. 

Giv hørelsen de bedste betingelser!

Både børn med høre-udfordringer og børn med normal hørelse har brug for at kunne høre sproget omkring dem, når de udvikler sig sprogligt. Det betyder, at vi som praktikere, forældre og omsorgspersoner med fordel kan indtænke et  “godt lyttemiljø”, når vi ønsker at optimere små børns muligheder for sproglig udvikling.

Miljø/omgivelser

• Vær opmærksom på støj fra musik, digitale medier og TV - det kan bruges i nogle pædagogiske sammenhænge, men vær opmærksom på, at det påvirker børns muligheder for at høre sproget omkring dem.

• Sørg for lyddæmpende “dutter” under stole og andre møbler, som flyttes ofte.

• Vær opmærksom på mængden af “legetøj med lyd”, der er fremme på samme tid (elektronisk legetøj, musikinstrumenter mm.).

• Hav legetæpper på steder hvor der leges med klodser og andet konstruktionslegetøj, der kan væltes:-)

Samspil mellem barn og voksen

• Henvend dig direkte til barnet, hvis du fornemmer, at det har svært ved at forstå og reagere på kollektive beskeder (beskeder til flere børn/søskende).

• Vær rollemodel og brug selv en lav og rolig stemmeføring. 

• Hold øjenkontakt når I taler eller kommunikerer med hinanden.

• Brug mimik, gestus og tegn til at understøtte hvad du gerne vil sige til barnet.

• Giv god plads og tid til turtagning - vent på at barnet svarer på dine spørgsmål, før du taler igen.

• Tal langsomt (naturligt, men langsomt;-)

• Stil kun et spørgsmål ad gangen (og vent på svar).

Vil du vide mere?

Minai et al (2017)Fetal rhythm-based language discrimination a biomagnetometry study. Neuroreport, vol. 28, issue 10.

Karmiloff-Smith, Annette & Karmiloff, Kyra (2002)  Barnets veje til sprog. Nordisk Forlag A/S, København.

Maarssø, Else & Noack, Anna Elisabeth (2007): Sproget kommer ikke af sig selv – introduktion til sprogtilegnelse. Kroghs Forlag A/S, Vejle.

Bleses, Dorthe & Højen, Anders (2009): Når børn lærer sprog. Syddansk Universitetsforlag, Odense.

Fitzpatrick, E.M. & Doucet, S.P. (2013). Literacy, Listening, and Spoken Language IN Fitzpatrick, E.M. & Doucet, S.P. (Eds.). Pediatric Audiologic Rehabilitation - From Infancy to Adolescence. Thieme, New York – Stuttgart. 

Højen, A. (Sprogtilegnelse hos normalthørende og hørehæmmede børn: Hvordan kan man hjælpe børn med hørenedsættelse til at tilegne sig talt sprog på et højere niveau således at de bedre kan klare sig i daglig kommunikation? I: Logos, Bind 63, Nr. September, 09.2011.