Sproglyde er de lyde, som vi mennesker producerer og sætter sammen på forskellige måder for at danne ord og sætninger. Børns opmærksomhed på at lytte til sproglyde, samt deres evne til at identificere og skelne sproglyde, er vigtigt at beskæftige sig med, da det er fundamentet for børnenes udtale af sproglydene og har stor betydning for, at de kan gøre sig forståelige sprogligt. Samtidig har opmærksomheden på sproglydene betydning for børnenes veje ind i literacy, når de senere skal begynde at læse og skrive. 

Denne blog-serie tager dig med ind i sproglydenes forunderlige verden og giver dig viden og inspiration til understøttelse af børns opmærksomhed på sproglyde i hverdagen.

 

Rim løs - og understøt opmærksomheden på sprogets lyde

Det er efterhånden almindeligt kendt, at det er en god ide at bruge rim, remser og sanglege i samværet med børn. Både i dagtilbuddet og hjemmet er det aktiviteter, der for mange er en naturlig del af hverdagen sammen med børn. Dette skyldes sandsynligvis, at de fleste børn (og mange voksne) begejstres over at rime og synge - aktiviteterne bliver dermed lystbetonede og sjove at være en del af. Vi hører ofte, at det “er godt for sproget” at lave aktiviteter med rim, remser og sange, men hvorfor er det egentlig, at det forholder sig sådan? Det spørgsmål forfølger vi i dette blogindlæg, hvor vi ser nærmere på sammenhængen mellem rim, remser samt sanglege og børns opmærksomhed på sprogets lyde.

 

Hvorfor er det godt at rime?

Når vi som voksne igangsætter lege og aktiviteter med rim sammen med børn, giver vi børnene en masse muligheder for at udvikle deres opmærksomhed på sprogets lyde. Når vi rimer, præsenterer vi teknisk set børn for ord, der næsten lyder ens - kun med en enkelt sproglyd til forskel. Således adskilles lyden og betydningen af ordene “krage” og “drage” kun af en enkelt sproglyd - nemlig /k/ og /d/ i starten af ordene. Gennem erfaringer med - og den gryende bevidsthed om - dette, får børnene styrket deres opmærksomheden på de enkelte sproglyde og begynder at kunne genkende, identificere - og på sigt skelne mellem - forskellige sproglyde. Selvom små børn endnu ikke selv kan rime, er det langt fra spild af tid at rime sammen med dem. I rim-lege er den voksne sproglig rollemodel og har mulighed for at tilpasse sit sprog, så også helt små børn har mulighed for at blive opmærksomme på, at det er sprogets lyde, der er omdrejningspunkt for legen. At børn præsenteres for og lytter til rim fra en tidlig alder, giver dem erfaringer med at lytte til sprogets lyde og bidrager til at skabe et fundament, der stille og roligt bygges videre på. Det er en god ide at tale langsomt og tydeligt, når I rimer - og brug også gerne tydelig ansigtsmimik med store tydelige mundbevægelser.

 

Hvad skal der til for at børn kan lære at rime?

Børn kan som sagt få en masse ud af at lytte til og lege med rim og remser, fra de er helt små, så der er ingen nedre grænse for, hvornår det er en god ide at begynde at lege med rim sammen med børn. Det er dog godt at være opmærksom på, at der er kompetencer, børn skal have, før de selv begynder at rime. 

Når børn rimer, skelner de enkeltlyde fra hinanden, hvilket er mere kompliceret, end blot at genkende og identificere en enkelt sproglyd. Før børn begynder at rime, skal de være bevidste om, at f.eks. ordet “mor”, starter med en “mmm” lyd. Det er altså en god idé at lege med at identificere enkeltlyde i ord sammen med børn, hvis man gerne vil understøtte deres udvikling i forhold til at rime. 

Det er meget forskelligt, hvornår børn begynder at rime på egen hånd, men det er som regel i børnehavealderen, at interessen for alvor begynder at spire. Hvis interessen for rim kan vækkes i børnehaven, gavner det børnene, når de når skolealderen - her skal de bruge lydskelne-kompetencerne til at opdele og sammensætte ord som f.eks. “mad-pakke” og klappe stavelser som f.eks. “kat-ten”. Senere hen skal de også bruge lydskelne-kompetencerne til at kunne høre (og forstå), at ord består af enkeltlyde - f.eks. “s-o-l”. På den måde kan der trækkes paralleller fra den tidlige lydlige opmærksomhed til rim-lege og endelig til læse- og skriveaktiviteter. For at understøtte sproglydsopmærksomheden og skabe udvikling, kræver det, at vi starter helt fra begyndelsen og støtter børn i at rette deres opmærksomhed på sproglyde, i at identificere sproglyde og senere i at skelne sproglyde - f.eks. i rim-lege.

 

Gode bøger med rim for alle

Hvis du ønsker inspiration til rim-lege i vuggestue og børnehave, kan vi anbefale dig at kigge nærmere på Sprogeriets digitale univers “SprogØen”, hvor du (bl.a.) finder rimaktiviteter og -lege for alle aldersgrupper fra vuggestue til indskoling. Herudover kan vi anbefale en række bøger, der indeholder rim og remser, som vil skabe motivation hos de fleste børn.

 

Til de mindste

Hansen, M. I. (2016). Min dag i vuggestuen. Carlsen

Salling, L. (2016). Krible Krable rim for de små. Carlsen

 

Til de lidt større

Bartholin, H. & Hansen, M. I. (2017). Axel Elsker Biler. Gyldendal

Hansen, M. I. (2016). Min dag i vuggestuen. Carlsen

Molich, B. & Hansen, M. I. (2016). Fikkedik & Falderina. Gyldendal

Rasmussen, H. (2016). Børnerim. Schønberg

Salling, L. (2017). Fra påskeæg til Juleskæg. Carlsen

Salling, L. (2003). Grummerim. Carlsen

Salling, L. (2018). Alfabet Atlet. Carlsen

Strid, M. J. (2006). Min Mormors Gebis. Borgen

Strid, M. J. (1999), Mustafas Kiosk. Politisk revy.

 

Bøger med forslag til rim-aktivteter

Therkelsen, H. & Poulsen, R. M. (2016). Leg med sproglyde - lege og aktiviteter til at styrke børns sproglydsopmærksomhed. Special Pædagogisk Forlag.

Bylander, H. I. (2011). Lille sol. Specialpædagogisk Forlag.

 

Til skolebørn

Vedsø, M. (2017). Rita Rim - Ny By. Gyldendal

 

Vil du nørde sproglyde?

Virginia A. Mann & , Judith G. Foy (2003). Phonological awareness, speech development, and letter knowledge in preschool children, Annals of Dyslexia volume 53.

Virginia A. Mann & Judith G. Foy (2007). Speech development patterns and phonological awareness in preschool children. Annals of Dyslexia volume 57.

Georgia Callaghan, Alison Madelaine (2012). Levelling the Playing Field for Kindergarten Entry: Research Implications for Preschool Early Literacy Instruction.Australasian Journal of Early Childhood Volume 37,1.

 

Skriv en kommentar

Se alle blogs

Sprogets lyde 2: Hørelse & sproglyde

Sproglyde er de lyde, vi mennesker sætter sammen og bruger til at danne ord og sætninger. Når det lille barn udvikler evnen til at skelne og udtale forskellige sproglyde, kræver det, at barnet faktisk kan høre de forskellige sproglyde, der bruges i omgivelserne. Derfor sætter vi i dette blogindlæg fokus på hørelsen og dens betydning for børns sproglige udvikling.

Sprogkulturer

Det er vigtigt, at vi anerkender og accepterer forskelligheden i de sprogkulturer, der er i familier. Det vil aldrig være muligt - eller ønskeligt, at vi alle sammen taler og agerer ens. Tager vi “sprogudviklings-brillerne” på, er der dog en række områder i forhold til sprogkulturer, der er værd at være opmærksom på i forbindelse med børns sproglige udvikling.

I dette blogindlæg vil vi se på, hvordan forskellige faktorer i familiens sprogkultur kan have betydning for barnets sproglige udvikling.