Dit barn udvikler sit sprog i samspil med dig og andre vigtige mennesker i omgivelserne. Den sproglige udvikling sker ikke automatisk, men kræver, at dit barn hører dig bruge sproget og får mulighed for selv at bruge sproget sammen med dig. Forskellige familier har forskellige måder at tale sammen på. I nogle familier er det næsten ikke til at få et ord indført, fordi alle har noget at sige, mens man i andre familier kommunikerer med få ord, og i højere grad bruger kropssproget til at vise, hvad man vil. Det er, hvad man kan kalde “sprogkultur”. Sprogkulturer kan være lige så forskellige som alle andre vaner, mønstre og traditioner, forskellige familier har.
Det er vigtigt, at vi anerkender og accepterer forskelligheden i de sprogkulturer, der er i familier. Det vil aldrig være muligt - eller ønskeligt, at vi alle sammen taler og agerer ens. Tager vi “sprogudviklings-brillerne” på, er der dog en række områder i forhold til sprogkulturer, der er værd at være opmærksom på i forbindelse med børns sproglige udvikling.
I dette blogindlæg vil vi se på, hvordan forskellige faktorer i familiens sprogkultur kan have betydning for barnets sproglige udvikling.
Du taler for dit barn
I nogle familier bliver det en vane, at forældrene taler meget for børnene. Ofte får man som forældre det velmenende råd, at man skal hjælpe sit barn med at sætte ord på f.eks. følelser. Det betyder dog ikke, at man bør “putte ord i munden” på sit barn eller svare for sit barn, når andre spørger det om noget. Hvis dit barn oplever, at du som forældre svarer, når nogen spørger om noget, vil barnet måske udvikle sit “aktive” ordforråd langsomt. Det betyder, at dit barn ikke bruger ret mange forskellige ord. Dit barn vil måske også være afventende, når nogen spørger om noget. Dit barn kan godt have et fint “passivt” ordforråd, selv om det ikke taler ret meget. Det betyder, at dit barn kender betydningen af mange ord, men ikke bruger dem aktivt selv.
Det kan du gøre i stedet
Det er en god ide at være afventende, når du spørger dit barn om noget. Det kan du være ved at holde øjenkontakten og vise, at du venter på, at dit barn svarer - også selv om der måske går lidt tid. I situationer, hvor dit barn gerne vil have noget, eller vil have din hjælp, er det en god ide at afvente og opfordre dit barn til at sætte ord på, hvad det vil, før du giver det, barnet beder om. Hvis dit barn f.eks. rækker ud efter vandet, peger, og/eller siger lyde som “eh, eh”, kan du opfordre barnet til at bruge ord til at fortælle, hvad det gerne vil.
Hvor mange ord, barnet kan bruge, afhænger naturligvis af alderen, men selv med et lille barn er det en god ide at vise, hvad ord og sprog kan bruges til - og at du har en forventning til, at I kan bruge sproget sammen. Hvis du har et lille barn, eller dit barn ikke er trygt ved at bruge mange ord, kan du - efter lidt tid - hjælpe barnet ved f.eks. at sige: “er det vandet, du gerne vil have?”. Det er altså ikke et spørgsmål om, at du ikke må hjælpe med at sætte ord på, men mere en opmærksomhed på at tilbyde dit barn plads til selv at forsøge, før du tager ordet.
Når andre mennesker tager kontakt til dit barn, er det vigtigt, at du ligeledes giver plads til, at barnet selv bruger sproget. Det er meget forskelligt, hvor trygge børn er ved at tale med andre - og det er vigtigt, at dit barn ikke føler sig presset! Det handler igen om at give barnet muligheden for selv at byde ind - f.eks. i forhold til at fortælle pædagogen i børnehaven om oplevelser, jul, fødselsdag ell. lign. - før du begynder at fortælle eller forklare.
Du bruger ikke hele sætninger
I nogle familier er det en del af sprogkulturen at tale sammen med mange ord og lange sætninger. I andre familier kommunikerer man mere fåmælt. I samtaler med små børn er det let at komme til at tale i korte sætninger eller måske at svare med enkelte lyde - på samme måde som barnet selv kommunikerer. Forskellige sprogkulturer er et vilkår, men set gennem “sprogudviklings-briller” er der klart gode gevinster ved at være opmærksom på at tale med dit barn i hele sætninger. Hele sætninger behøves ikke at betyde lange sætninger, men at man i stedet for f.eks. kun at sige "kat", hvis barnet peger på en kat, siger: "Ja, det er en kat". Det kan måske føles mærkeligt at have “voksen-samtaler” med et lille barn, men gennem dine fortællinger og jeres fælles kommunikation, får dit barn både styrket ordforråd, sprogforståelse og grammatiske færdigheder. Det kan lyde underligt at beskæftige sig med grammatik med små børn, men her er ikke tale om grammatik, som vi kender det fra danskundervisning i skolen - med kryds, bolle, kommaer osv. Når du taler i hele sætninger, lærer dit barn en masse om, hvordan vi bruger grammatik til at sætte ord sammen til sætninger. Dette gør dit barn i stand til selv at sætte ord sammen på en måde, så sproget bliver forståeligt for andre. Det handler simpelthen om at give dit barn mulighed for at høre, hvordan ord sættes sammen, og at betydningen kan ændre sig alt efter hvilken rækkefølge, ordene siges i. Du skal altså ikke undervise dit barn i grammatik, men i jeres samtaler i hverdagen give barnet mulighed for at høre, hvordan ord kan sættes sammen til forskellige sætninger.
Det kan du gøre i stedet
Det bedste, du kan gøre for dit barns grammatiske (og øvrige) sproglige udvikling, er at tale i hele sætninger, når I taler sammen i hverdagen. For mindre børn gælder det særligt, at du taler i hele sætninger, når I laver noget konkret sammen. F.eks. er det en god idé at sige “vil du have vandet?” i stedet for blot at sige “vand?”. På den måde får dit barn knyttet flere værdifulde ord til oplevelsen af at bede om vandet og får nemmere ved at forstå og huske ordene - samt ordenes rækkefølge. Er dit barn begyndt at bruge sproget selv, er det en god ide at stille spørgsmål, som opfordrer dit barn til at tale i længere sætninger. Det kan f.eks. være: “Hvorfor vil du gerne…?”, “Hvem var det?”, “Hvor var det henne?”, “Hvad skete der?” osv. Hvis/når dit barn svarer dig med en “ikke-korrekt” sætning - hvilket alle børn gør som led i deres udvikling - støtter du bedst dit barn ved at gentage sætningen korrekt uden at rette på barnet. Det betyder, at hvis dit barn f.eks. siger: “Se, katten løbede på vejen”, kan du svare ved at sige: “Ja, det er rigtigt! Katten løb hen over vejen, det så jeg godt!”
Du bruger ikke svære ord, når du taler med dit barn
I nogle hjem er det en del af sprogkulturen, at der tales til børn i et anderledes - ofte mere simpelt sprog - end i samtaler mellem voksne. Dette sker ofte, fordi man som voksen “spejler” sit barns måde at tale på og gerne vil have, at barnet forstår, hvad man siger. Børn forstår dog ofte flere ord, end de selv bruger, og de lærer hurtigt nye ord, når de hører dig bruge dem i jeres hverdag sammen. Med andre ord - dit barn lærer mere af at spejle dit sprog end af, at du spejler dit barns sprog. For særligt små børn gælder det dog, at der er sproglige gevinster ved at tale på en mere børnerettet måde (“motherese”) sammen med barnet. Det handler ikke om, at du skal lave om på de ord, du bruger sammen med barnet (f.eks. dyt-bil, muh-ko osv.), men om at gøre din stemme mere lys og syngende når du taler med dit barn. Når du sætter ekstra tryk på vigtige ord og “synger” på lyde og ord, du bruger sammen med dit lille barn, fanger og fastholder du barnets opmærksomhed og møder det på barnets præmisser. Dette hjælper barnet til bedre at huske samt organisere sproget, og giver barnet lyst til og mod på at kommunikere med dig. Der er altså intet galt i at overdrive “Heeeeeejjjjj”, er du bare så glaaaadd?” når du gør det i naturlig kommunikation med det lille barn - dette styrker tværtimod båndet, sproget og kommunikationen mellem jer.
Det kan du gøre i stedet
Du gør dit barn en stor tjeneste i forhold til sproglig udvikling - særligt inden for ordforråd og sprogforståelse - hvis du bruger et varieret “voksensprog” i jeres dagligdags samtaler. Så lad endelig dit barn høre mange forskellige ord og undlad at forsimple dit sprog, når du taler med dit barn.
Derudover skal du endelig give den gas med lyst og positivt toneleje, tydelig mimik og overdriv gerne vokalerne som f.eks. “IIIIIIIh, hvor er du dygtig”. Dette gælder særligt for helt små børn, men også børn der generelt har brug for motivation i forhold til at kommunikere. På den måde møder du dit barn på dets kommunikative niveau. Hold igen med vrøvleord som “øffer” i stedet for gris - det er OK, at dit barn bruger ordene, men du gør dit barn en tjeneste ved at gentage det rigtige ord således, at du siger “Ja, det er en gris”, hvis dit barn bruger ordet “øffer”. Det er altid en god ide at gentage det rigtige ord frem for at rette barnet ved f.eks. at sige “Nej, det hedder ikke en “øffer”, det hedder en gris”. Når du gentager det rigtige ord frem for at rette, fratager du ikke dit barn lysten til at bruge sproget, men præsenterer det blot for andre måder at bruge sproget på.
