Mange børn elsker at tegne, og det er fascinerende at følge tegneprocessen og nærstudere det færdige resultat. Men hvorfor begynder børn egentlig at tegne, og kan de første mærker på papiret - krusedullerne og de senere illustrationer af figurer og hverdagssituationer - sættes i forbindelse med tidlige erfaringer med skriftsprog?
I dette blogindlæg dykker vi ned i kreativitetens sproglige dimensioner, med særlig fokus på børns tegninger.
Hvad har tegninger med skrift at gøre?
Ifølge teoretikere som f.eks. Vygotsky (1982) kan børns tegninger ses som tidlige literacy erfaringer - altså tidlige erfaringer med skriftsprog. Vygotsky kalder de mindste vuggestuebørns tegninger for “gestus tegninger”. Med den betegnelse henviser han til, at de prikker og kruseduller, børn frembringer, er et resultat af kroppens bevægelser og dermed et resultat af kropslige gestus. Når voksne omkring barnet begynder at spørge ind til, hvad tegningerne forestiller, begynder børnene at udvikle deres “gestus tegning” til noget, der ligner virkelige genstande. Det er altså ok, at man som voksen spørger ind til, hvad en tegning forestiller.
Grunden, til at børns tegninger kan kædes sammen med tidlige erfaringer med skriftsprog er, at børn gennem deres tegneaktiviteter udvikler en “symbolfunktion”. Det vil sige, at børnene oplever, at det, de tegner, symboliserer eller står i stedet for virkelige ting eller handlinger.
Børnene skal bruge denne symbolfunktion, når de senere begynder at læse og skrive i traditionel forstand og i den sammenhæng skal udvikle en bevidsthed om, at bestemte bogstaver er knyttet til bestemte lyde.
Fra gestus til symboler og tegn
Når børn begynder at tegne, vil de typisk tegne symboler for det, de forestiller sig - altså noget der ligner det, de gerne vil tegne. Det kan f.eks. være en tegning af en bil, hvor de runde dæk er det symbol, der gør, at udefrakommende forstår, at barnet har tegnet en bil.
I modsætning til symboler, behøver tegn ikke ligne det, de skal udtrykke. Bogstaver er tegn, der får mening, fordi vi mennesker, er blevet enige om, at de knytter sig til bestemte lyde. I ældre børns tegninger optræder der ofte flere tegn, som bærer præg af, at børnene er begyndt at forstå en del af “de voksnes” skriftsprogskultur.
Det er spændende at følge børns “tegne-rejser” fra gestus-tegner til symbol-tegner og endelig tegn-bruger. Udviklingen sker over lange perioder og overlapper således, at symboler langsomt dukker op i gestus tegningerne og tegn langsomt begynder at vise sig i symbol tegningerne.
Når børnene begynder at bruge tegn i deres tegninger, bliver det lettere at se en direkte sammenhæng mellem børnenes tegninger, og de literacy erfaringer det at tegne giver adgang til.
Udforskning - hvad kan de forskellige materialer?
Børns kreative udtryk har flere potentialer i forhold til at give børnene tidlige literacy erfaringer. Gennem det kreative arbejde får børnene nemlig erfaringer med forskellige værktøjer, der hver især giver mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder. Når børn tegner, lærer de noget om hvilke værktøjer, der bedst duer til forskellige formål - vandfarve er godt, når man skal male havet, fordi det flydende udtryk let kommer til at ligne vand. En spids farveblyant rummer potentialer for mere detaljerede tegninger. Vådt sand rummer muligheder for flerdimensionelle udtryk, mens tørt sand giver helt andre udtryk.
Det kan diskuteres, om børns tidlige erfaringer med forskellige materialers og redskabers udtryksmuligheder kan defineres direkte som tidlige literacy erfaringer eller erfaringer med skriftsprog. Faktum er dog, at børns motivation og interesse i forhold til at kommunikere via kreative udtryk boostes, når de får mulighed for at opleve forskellige materialers udtrykspotentialer. Disse erfaringer kan lede til, at børn får mod på at integrere tegn - herunder bogstaver - i deres kreative udtryk og dermed opdager, hvad bogstaver har at tilbyde i forhold til udtryksmuligheder.
Hvordan støtter vi udviklingen?
Børns tegneudvikling er et led i udviklingen af de symboler, som gør dem i stand til at forstå og bruge tegn og symboler. Samtidig er tegneudviklingen en kilde til at få erfaringer med forskellige kreative værktøjers udtryksmuligheder. På den måde kan børns tegneaktiviteter siges at bidrage til deres veje ind i literacy. Dette blik for kreativitetens potentialer i forhold til tidlig literacy er vigtigt at fastholde, da det giver forældre og pædagogiske praktikere en række handlemuligheder i forhold til at understøtte tidlig literacy på måder, som er lystbetonede og drevet af børnenes interesser og motivation.
Ved at gøre et bredt udvalg af kreative materialer tilgængelige for børnene - og selv være rollemodel i de kreative aktiviteter - kan vi give børnene værdifulde erfaringer, der bidrager til deres veje ind i literacy og som giver tidlige skriftsprogserfaringer. Det er en god idé, at vi som voksne er bevidste om at italesætte, hvordan vi selv bruger symboler og tegn i tegningerne. På den måde kan vi inspirere børnene til at gøre det samme.
4 små ideer til tegnesituationen:
-
Spørg ind til hvorfor børnene har valgt bestemte farver.
-
Spørg ind til, hvad tegningerne forestiller.
-
Spørg ind til om børnene har skrevet noget på deres tegninger. Lad børnene vise og beskrive deres tegn.
-
Tegn selv og brug både symboler og tegn - f.eks. bogstaver/skrift - i dine tegninger.
Ønsker du mere simpel inspiration, kan du kigge videre her:
Artikel af Brostrøm, S.: https://www.idunn.no/?siteNodeId=876970&languageId=1
Kress, G. (1997). Før du skriver - nytænkning af stierne til læsefærdigheder. Routhledge
Vygotsky, LS (1982). Skriftsprogets forhistorie . I: LS Vygotsky et al: Om barnets psykiske udvikling . København: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk
Artikel af Catherine Snow, professor i uddannelse, Harvard University: http://literacy.dk/media/1035/hvad-er-literacy-i-den-tidlige-barndom.pdf
