Lærer børn noget af deres gaming?

Gaming er en stor del af mange børns hverdag og kan være en kilde til både bekymring og begejstring hos forældre og fagpersoner. Bekymringerne kan f.eks. gå på, om børn bruger for meget tid og for mange penge på spil, eller om de bliver påvirket af vold og grimt sprog i spillene. Det er uden tvivl reelle bekymringer, som der skal tages hånd om! Når det er sagt, så kan der måske gemme sig forskellige læringer i børnenes gaming? I det her blogindlæg stiller vi skarpt på de potentielle læringsmæssige og sproglige gevinster, som børnenes gaming (også) rummer.

Som voksne kan vi af og til føle os “hægtet af”, når børn gamer. Hvad, der egentlig foregår i de forskellige spil, kan være svært at gennemskue for voksne - og det kan til tider være svært at følge med, når børnene forsøger at forklare det. Det kan føles som om, at de taler et helt andet sprog, og bruger kommunikationsformer, som vi ikke kender til. Dette er ikke helt forkert, for den kommunikation børnene anvender, når de gamer, adskiller sig ofte på flere måder fra de kommunikationsformer, vi bruger sammen i hverdagen. Når vi ikke forstår “gamer-sproget” kan vi føle os fremmedgjorte og måske tage lidt afstand fra børnenes gamer-verden. Vi er instinktivt klar over, at børn har brug for andre samværsformer end gaming - dem vi kender fra vores hverdag - men mange af os ved kun meget lidt om de sproglige og læringsmæssige gevinster, der kan ligge i børns gaming. Vi kan derfor ofte komme til udelukkende at se vores rolle i børns gaming, som de “regulatorer”, der skal sørge for, at børn ikke gamer for meget. 

Mange af os oplever, at børn er meget engagerede i deres gaming - både når de spiller, og når de fortæller om de spil, de kan lide. Noget af det, børn beskriver, er, at det er fedt at udfordre sig selv til at blive bedre. Den stræben er katalysator for udvikling af en række læringsstrategier, som børn bruger, når de gamer - og som potentielt kan overføres til andre læringsarenaer. Nogle af de strategier, børn skal bruge for at forbedre deres gaming, er strategier til at lære nyt og strategier til at forbedre sig hurtigt. I det følgende ser vi nærmere på de elementer i gaming, som styrker disse strategier.

 

Børn lærer ved at spørge eller efterligne andre 

Observationer af børns gaming-vaner viser, at de i deres gaming-univers udvikler strategier til at lære nyt. Børnene løser deres problemer og lærer nyt om spillet ved at spørge andre børn (venner og online-venner) og/eller søge information på internettet. Informationen på nettet kan f.eks. være instruktionsvideoer fra YouTube. Deres læring i gaming foregår altså i et socialt fællesskab, ved at børnene hele tiden hjælper hinanden til at blive bedre og benytter sig af selvudnævnte eksperter, hvis metoder de efterligner.

 

Børn prøver sig frem og lærer af deres fejl

I gaming lærer børn ofte ved at begå fejl. Spillene lader dem dog fokusere meget lidt på fejlen og i højere grad på, hvad de har lært af at begå fejlen. I mange spil indgår en avatar, som er nem at genoplive. For børnene bliver det “at dø” et irritationsmoment - og altså ikke noget endeligt (eller uhyggeligt). Det handler ikke kun om at overleve, men i højere grad om at lære af fejlen, blive bedre og nå længere inden man dør næste gang. 

 

Børn lærer gennem respons og evaluering

Selvom der i mange spil er tale om en konkurrence, er formen i gaming legende. Mange spil indeholder udfordringer samt små opgaver, som ligger uden for spillets hovedformål. Mens børn løser opgaver og udfordringer, trænes de i at blive bedømt og vurderet af de andre spillere, som giver hurtig og tydelig respons. Da børnene ofte er underlagt et tidspres i spillet, accepterer de, at de bliver nødt til at prøve flere gange for at opnå eller “klare” noget.

 

Børn lærer gennem vedholdenhed - og stort tidsforbrug

Det er forskelligt, hvor meget tid børn bruger på at game. Mange forældre vil genkende, at børn lynhurtigt kan vende tilbage til det, de var i gang med eller nået til i deres yndlingsspil, og at de kan fortsætte i timevis uden at blive trætte. Dette store tidsforbrug og børns vedholdende tilbagevenden til spillene er en væsentlig faktor i forhold til oplevelsen af at blive bedre og til at opleve, at man i stigende grad mestrer spillet.

 

Så hvad er det, børn kan lære, når de gamer?

Opsummerende kan man sige, at nogle af de kompetencer børn optræner, når de gamer, er at søge viden, trække erfaringer ud af fejl, være vedholdende & tage imod råd og bedømmelse fra andre. De lærer, hvordan de kan spørge ’eksperter’ til råds (i virkeligheden eller online), og de lærer, hvilke søgefunktioner de skal benytte sig af for at opnå det, de ønsker. Samtidig er læring i høj grad en social ting, der foregår i et fysisk eller virtuelt fællesskab med andre. Her lytter børn til råd og instruktioner, samtidig med at de også selv hjælper og vejleder andre. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på, hvilke strategier børn lærer i forskellige spil. De sociale strategier anvendes i højere grad i kreative spil, hvor man interagerer med andre spillere, hvor det i f.eks. “Candy Crush” primært handler om koordinations- og reaktionsevne.

Kan børn udvikle deres sprog, når de gamer?

Det verbale sprog spiller en stor rolle i og omkring mange sociale og kreative computerspil. Spillene indeholder verbalt sprog i form af samtaler mellem spillerne, der enten er fysisk sammen eller taler med hinanden online - ofte på tværs af landegrænser. Et væsentligt kendetegn ved sproget i gaming er, at det er meningsudvekslinger, som ofte blot består af et enkelt ord eller tegn. Det gør det let at komme ind i det kommunikative fællesskab omkring spillene - også for sprogligt udfordrede børn. Samtidig understøttes den verbale kommunikation konstant af det visuelle i spillene. Dermed kan børn knytte det sprog, de hører, sammen med det, de ser. Det er værd at huske, at det sprog børn hører og taler, når de gamer, ofte består af andre ord end det sprog, vi taler sammen i hverdagen. Derfor kan gaming ikke stå i stedet for de samtaler og interaktioner, vi har med hinanden i hverdagen i forhold til sproglig udvikling! Gaming kan dog give børn - uanset sproglige kompetencer - en vej ind i fællesskaber, hvor de oplever at være i stand til at kommunikere fyldestgørende. Dette kan være betydningsfuldt i forhold til børns lyst til og mod på at kommunikere i andre fællesskaber end gaming-fællesskaberne. Derudover giver børns engagement i gaming os et praj om, at der er didaktiske gevinster at hente, når vi kigger nærmere på de læringsstrategier, børn bruger, når de - efter eget ønske og fulde af motivation - kaster sig ud i at forbedre deres evner inden for et bestemt spil.

 

Kan gaming styrke tilegnelsen af fremmedsprog?

Gaming er for mange børn en vej til at lære fremmedsprog. Fremmedsprog – overvejende engelsk – kommer mere og mere i spil i takt med, at børnene bliver ældre og også lærer sprog i skolen. Så snart børnene forstår lidt engelsk, begynder de at bruge det og lader sig ikke afskrække af, at noget foregår på engelsk. De prøver sig frem. For mange børn betyder det ikke så meget hvilket sprog, der tales i instruktionsvideoer mv., fordi indholdet bliver vist samtidig. Det er dog værd at bemærke, at det sprog, der tales i spillene, er “gamer-sprog” som i mange tilfælde adskiller sig fra “almindelig” engelsk. Derfor kan gaming isoleret set ikke opfattes som en vej til at lære sig fuldkomment engelsk, men kan ses som en brik i den samlede tilegnelse af fremmedsprog.

 

Kan gaming være en vej ind i literacy?

Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder (som defineret hos National Videnscenter For Læsning www.videnomlæsning.dk). Den brede definition er god til at beskrive de kompetencer, børn tilegner sig under gaming. Når børn gamer, bruger de ofte både mundtlig og skriftlig dialog til at kommunikere med venner og andre spillere. Derudover indeholder spil ofte informerende tekster, som informerer spillerne om spillets regler i form af skilte, informationstavler o.lign. Mange spil rummer derudover instruerende tekster, der forklarer, hvordan man gør noget bestemt. De instruerende tekster understøttes ofte verbalt på instruktionsvideoer, hvor “professionelle gamere” instruerer i forskellige måder at gøre eller bygge noget på. Børn præsenteres for alle disse

 

Hvordan kan vi bruge den viden om gaming?

Når vi begynder at interessere os for, hvad børn lærer af gaming, kan vi også begynde at tillægge aktiviteterne værdi. Det kan give os et mere nuanceret syn på gaming og måske give os et praj om, hvorfor mange børn er så vilde med det. Rent sprogligt kan det også give mening at interessere sig for gaming, da aktiviteterne rummer potentialer for at styrke nogle børns kommunikative gåpåmod samt kompetencer - både på det verbale og på det skriftsproglige plan.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de kommunikationsformer, der foregår under gaming, er situerede - det vil sige, at børn ikke altid kan overføre og bruge de samme kommunikationsformer i den “rigtige verden” (selvom der selvfølgelig er overlap med ord og begreber som f.eks. “LOL” og “lacker”). Derfor kan gaming ikke fungere som den eneste kommunikative læringsarena for børn! 

Nogle af de principper fra børns gaming, som vi voksne kan have i baghovedet, når vi gerne vil have børn til at engagere sig og lære er:

 

• Gaming skaber en stor motivation i børnene ift. at udvikle og forbedre sig.

• Gaming motiverer børn til at være vedholdende og prøve igen.

• I spillene er det ikke et nederlag at “dø”. Man kan hurtigt starte forfra - og derved lære af sin fejl.

• Børn lærer at opsøge viden fra andre og dele ud af egen viden.

• Børn bliver øvet i at modtage respons og kritik fra andre - og bruge det konstruktivt.

• Spillene motiverer børn til at bruge de begrænsede fremmedsproglige ressourcer, de har. De prøver sig frem og lærer imens.

• Børn oplever og lærer at forskellige tegn og symboler bærer en betydning.

• Børn indgår i kommunikative fællesskaber, som de hurtigt kan blive en del af - uafhængigt af sproglige kompetencer. 

   

Disse principper er noget vi stiler efter i mange andre læringssituationer med børn. Hvordan skaber vi et miljø, hvor det er ok at fejle? Hvordan hjælper vi børnene til at se og bruge fejl som en læring? Hvad kan vi gøre for, at børnene kan hjælpe hinanden? Måske kan vi bruge vores viden om børnenes spil-verden til at blive opmærksomme på, hvordan børnene øver kompetencerne inden for spillenes ramme og lade os inspirere af det? Under alle omstændigheder kan vi voksne bruge børnenes gaming som et udgangspunkt for samtaler med børn, hvor børnene er eksperter og lærer fra sig. Den verden af skrift, tegn og symboler, som børnene møder i gaming og de ord, der knytter sig til gaming-fællesskaberne er fremmede for mange voksne og derfor vil vokse let kunne indtage “novice” positionen, hvor børnene er læremestrer. Rent sprogligt kan det være en vej ind i læringsfællesskaber, hvor sprog, tegn og symboler er i fokus.

 

Er du blevet nysgerrig på gaming og læring?

Hvis du er blevet nysgerrig på gaming, sprog og læring kan du hente endnu mere viden i artiklerne og bøgerne herunder. Det er også viden herfra, der danner grundlag for ovenstående blogindlæg.

 

Gee, J. P. (2003). What Video Games Have to Teach Us About Learning and Litera- cy. Palgrave Macmillan.

Hanghøj, T. (2018). Hvad er game Literacy. Nationalt Videncenter For Læsning. https://videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/forskerklummen/2018/hvad-er-game-literacy/

Hanghøj, T. (2014). Man kan jo ikke overleve, når man ikke kan dø! – Didaktiske refleksioner over brug af Minecraft i danskfaget. Viden om Literacy, nr. 16.

Hauer, K. (2015). Computerspil som læringsarena - hvad lærer børn af computerspil? Nationalt Videncenter for læsning. https://www.videnomlaesning.dk/media/1881/pilotprojekt-om-laering-og-computerspil-final-23-feb-2016.pdf

Hoff, B. & Sørensen, E. (2010). Formidling af computerspil i danskundervisningen. Tidsskrift for Læremiddeldidaktik, nr. 3, juni 2010.

Konzack, L. (2003): Edutainment – leg og lær med computermediet. Aalborg Universitetsforlag

Møller, L. D. (2014). Spilbaseret læring – spilbaseret literacy? Sprogpraksis og spil- dynamikker. Viden om literacy, nr. 16, 2014.

Shaffer, D. W., Squire, K.R., Halverson, R. & Gee, J.P (2015): Video Games and the Future of Learning. Wisconsin Center for Education Research, WCER Working Paper, nr. 2005-4,

Sylven, L. K. (2021). Gaming as a gateway to L2 English learning: A case study of a young L1 Swedish boy. Digital Games and Language Learning. Theory, development and implementation - 2021-01-01