At forstå det sprog du hører.

Sprogforståelse er evnen til at skabe mening i det sprog, man hører. 

Sprogforståelsen omfatter f.eks. evnen til at forstå “budskaber”, når man hører længere sætninger og beskeder fra andre. Hvis man arbejder med børn, eller selv har børn, kan det godt betale sig at interessere sig for, hvordan det står til med børnenes sprogforståelse. Udfordringer med sprogforståelsen kan nemlig have store sociale konsekvenser for børn, da disse udfordringer let kan misforståes som “dårlig opførsel”. På længere sigt kan en mangelfuld sprogforståelse også give faglige udfordringer, da sprogforståelsen er afgørende for udviklingen af både læse-/skrivekompetencer og for den generelle faglige læring.

I dette blogafsnit ser vi nærmere på, hvad sprogforståelse er og hvordan vi - som forældre og fagpersoner - kan støtte børns udvikling af en god sprogforståelse.


Sprogforståelse og udvikling

Børn forstår mange ord og ytringer, før de selv begynder at bruge sproget aktivt. Det oplever man, hvis man f.eks. siger “hvor er sutten” til et lille barn (som endnu ikke taler) og ser, at barnet ser sig omkring efter sutten. 

Mange børn kan lide at føle sig “sikre” på ords betydninger, før de begynder at bruge dem aktivt. Den sikkerhed opnår de, når deres sprogforståelse gør dem i stand til at få mening ud af det sprog, de hører omkring dem. Børn skal høre ord og sætninger mange gange i situationer, som giver mening for dem, før de forstår ordene. Situationer, der giver mening for helt små børn, er typisk hverdagsrutiner som spisning, bad, bleskift og andre simple hverdagsaktiviteter. I takt med, at børn lærer betydningerne af flere ord at kende - og på den vis styrker deres sprogforståelse - vil de på sigt også lære at forstå og senere selv bruge abstrakte ord og begreber. Det kan f.eks. være ord med flere betydninger, overførte betydninger eller begreber om tid f.eks. “i går” og “i forgårs”.

 

Udfordringer med sprogforståelsen

Børn med udfordringer eller forsinkelser i sprogforståelsen, kan have svært ved at forstå indholdet og meningen i det sprog de hører, når de skal klare sig i hverdagen. Mange børn med en svag sprogforståelse bliver rigtig gode til at observere andre børn og de tillærer sig kompenserende strategier, hvor de f.eks. er opmærksomme på, hvordan kammeraterne handler på mundtlige beskeder - og så gør de, det samme som dem.

Det bliver ofte tydeligt i fællesbeskeder, der indeholder flere budskaber. Et eksempel på det kan være en situation i et dagtilbud, hvor den voksne siger: “nu må I pakke madpakken sammen og smide skrald ud - og bagefter må I gå ud på legepladsen”. I den situation, kan et barn med sprogforståelsesvanskeligheder måske kun nå at fange det første budskab - at det er tid til at pakke madpakkerne sammen. Barnet kigger herefter enten på, hvad de andre børn gør - smider sit skrald ud og følger efter de andre ud på legepladsen - eller barnet handler på egen hånd og gør noget helt andet end det, der forventes. Dette bliver desværre nogle gange misforstået som “at barnet ikke hører efter”, og oplever man som voksen mange gentagelser af sådanne episoder, kan barnet blive opfattet som “stædig”, “usamarbejdsvillig” eller “vil-døv”.

 Tegn på at børn har udfordringer med sprogforståelsen kan f.eks. være:

  • …at barnet handler “forkert” på beskeder og sproglige instrukser.

  • …at barnet har svært ved at lege med jævnaldrende, da han/hun ikke forstår de andre børns initiativer og ikke kan følge med i den mundtlige forhandling om regler og rammer for legen.

  • …at barnet virker uinteresseret og rastløs, når I læser højt eller holder samling.

  • …at barnet ofte siger “hva’?’” og skal have tingene forklaret flere gange. 

 

Vi kan støtte børnenes sprogforståelse i hverdagen

Når vi skal styrke og understøtte børns sprogforståelse, handler det om at hjælpe dem med at koble ord og sprog sammen med betydninger i hverdagssituationer. Det handler altså om mere end bare at forklare dem betydningen af enkeltord, som man f.eks. gør, når man kigger i en billedbog. Som voksen er det vigtigt at bruge sproget aktivt sammen med barnet i hverdagen og være opmærksom på, om barnet forstår ord, beskeder og regler i den rigtige sammenhæng, eller om det har brug for flere gentagelser og forklaringer.

I samtaler med barnet er det vigtigt at have øjenkontakt, da det på den måde er lettere at finde ud af, om barnet forstår budskab og indhold i f.eks. en besked. Det er også vigtigt at have fokus på turtagning i samtalerne, så barnet hører dig tale, men også selv får brugt sproget.

Situationer, hvor man kan have fokus på sprogforståelsen er f.eks.

  • Samtaler om ting, der interesserer barnet.

  • Samtaler om handlinger og begreber fra hverdagen.

  • Lege, hvor I har forskellige roller, f.eks. “Købmand” eller “Far, mor og børn”.

  • Lege, hvor I bygger noget sammen.

  • Spil eller sport, hvor I kan tale om regler og turtagning, farver og meget andet.

 

Støt sprogforståelsen ved kollektive beskeder

Børn, der har udfordringer med sprogforståelsen, kan ofte have svært ved at forstå budskaber i kollektive beskeder, hvilket kan være en udfordring i både børnehave og skole. Når en kollektiv besked gives, kan den voksne med fordel holde øjenkontakt med barnet og være opmærksom på, hvad barnet gør. Dette kan give et pejlemærke om, hvorvidt barnet har forstået indholdet i beskeden og også, hvor meget af beskeden, barnet har forstået. Giv evt. barnet kortere beskeder med én enkelt handlingsanvisning ad gangen. Spørg barnet, om han/hun ved har forstået beskeden og få gerne barnet til at gentage beskeden. Spørg evt. om barnet har brug for en gentagelse af beskeden.

 

Støt sprogforståelsen i leg

Børn med sprogforståelsesvanskeligheder kan have svært ved at lege med andre børn. Det kan være svært for dem at følge med i, hvad de andre børn leger - især hvis det er en leg, hvor indholdet er bygget op på en fortælling. F.eks. “så sagde vi, at du skulle på arbejde, og så bagefter skulle vi handle...”. Som voksen kan du støtte barnet ved at gå med i legen og hjælpe med at sikre, at barnet har forstået legens indhold og forløb. Den voksne kan også med fordel selv tage en rolle i legen, eller være med på sidelinien. Det er en god ide at arrangere små legegrupper og legeaftaler for børn med sprogforståelsesvanskeligheder, da barnet vil få mulighed for at lytte og bruge sproget mere aktivt, når det ikke skal forholde sig til mange kammerater på samme tid.

Tip: "Bobby læser bog" er en børnebog til de mindste med fokus på sprogforståelse. Se den her

 

Vil du vide mere om sprogforståelse?

Er du blevet nysgerrig på sprogforståelsen, og vil du vide mere? Så kan du dykke ned i litteraturen herunder, som også danne rgrundlag for tilblivelsen af blogindlægget. 

 

Bjar, L. & Liberg, C. (2004). Børn udvikler deres sprog. Gyldendal

Bleses, D. & Højen, A. (2009). Når Børn Lærer Sprog. Syddansk Universitetsforlag

Bylander, H. I. & Krogh T. K. (2014). Sprogets milepæle. Dafolo

Grangaard, H. (2009). I begyndelsen er sproget. Dafolo

Pepper, J. & Weitzman E. (2007). To skal der til - sprog og tale. The Hanan Program.

Mark, K. (2018). Nu skal vi sprog snakke. Akademisk Forlag 

 

Skriv en kommentar

Se alle blogs

Sprogvurdering - test eller pædagogisk værktøj?

For børn og pædagoger bliver sprogvurderingerne først direkte meningsfulde, når resultatet af børnenes sprogvurderinger åbner for pædagogiske handlemuligheder, der understøtter lige præcis det/de sproglige områder, som kommer børnene til gavn.

Børn med flere sprog 2: Modersmålets betydning

Modersmålet bidrager i høj grad til barnets identitetsdannelse samt tilhørsfølelse og er med til at gøre det muligt for barnet f.eks. at sætte ord på følelser over for sin nære familie og dermed føle sig forstået. Det er derfor vigtigt, at børn bruger deres modersmål sammen med deres nære familiemedlemmer.