Modersmål - hvad er det?

Alle børn - også børn med flere sprog - har et modersmål. Modersmålet er det sprog, barnet først hører brugt i dagligdagen af forældrene - og som barnet lærer som det første. Når børn med flere sprog starter i dagtilbud eller dagpleje, møder de det danske sprog og begynder dermed at udvikle det.

Børn af forældre, der taler hver sit sprog med barnet - nogenlunde lige meget - kan siges at have to modersmål. I dette blogindlæg tager vi udgangspunkt i børn med ét modersmål. 

 

Hvad betyder modersmålet for sprogudviklingen?

Børn udvikler en bevidsthed om normer, kultur og traditioner i familien, når de hører og bruger modersmålet. Modersmålet bidrager i høj grad til barnets identitetsdannelse samt tilhørsfølelse og er med til at gøre det muligt for barnet f.eks. at sætte ord på følelser over for sin nære familie og dermed føle sig forstået. Det er derfor vigtigt, at børn bruger deres modersmål sammen med deres nære familiemedlemmer. Hvis flersprogede forældre vælger (eller rådes til) udelukkende at tale dansk med deres børn i hjemmet, kan det resultere i, at barnet får to “halve” sprog, da forældrene måske ikke føler sig sikre i det danske sprog og ikke taler det flydende. På den måde kan det fælles kommunikationsgrundlag mellem barn og forældre få svære betingelser. Dermed skabes også svære betingelser for barnets udvikling af dansk som andetsprog.

Barnets udvikling af modersmålet har også betydning for barnets udviklingsmuligheder på længere sigt. International forskning har vist, at det at have flere sprog kan have positive effekter på børns generelle kognitive udvikling og på deres forudsætninger for at lære flere/nye sprog. Dette gælder især, hvis børn har gode læsefærdigheder på modersmålet. Forskning peger dog også på, at de positive effekter af at have to sprog i høj grad hænger sammen med, hvordan omgivelserne opfatter det, at barnet har to sprog - og hvor stor værdi barnets modersmål tillægges af omgivelserne. Denne viden er værdifuld for omsorgspersoner og praktikere, der arbejder med flersprogede børn, da den er afgørende for, hvordan vi forholder os pædagogisk til børn med flere sprog. Helt konkret vil det sige, at for at vi kan udnytte de potentialer, der ligger i, at barnet har flere sprog, må vi vise barnet, at det at have flere sprog er positivt og anerkendelsesværdig. Dette åbner for mange spændende pædagogiske handlemuligheder og overvejelser - herunder følger lidt inspiration:

 

  • Du kan anerkende det enkelte barns modersmål ved at kombinere ord fra modersmålet med dansk - og få forældre til at hjælpe med det.

  • Du kan synliggøre flersprogede børns modersmål ved at tænke det ind i leg, daglige gøremål som f.eks. borddækning, højtlæsning med konkrete ting, dramatiseringer, temaer, sang/musik/rytmik, spil, ture m.m.

  • Du kan synliggøre flersprogede børns modersmål ved at skrive navne på personer, ting eller selve modersmålet med den skriftform, der anvendes på modersmålet.

  • Du kan italesætte, at det er en god ting at tale flere sprog og opfordre flersprogede børn til at nævne ord eller vendinger på deres modersmål - hvor mange sprog kan I alle lære at sige godmorgen på?

  • Du kan være rollemodel og selv bruge ord, fra flere sprog du kender - måske er du en “ørn” til tysk eller spansk?

  • Du kan fortælle, at et modersmål er det sprog, man først lærer hjemme hos sig selv - og at det derfor er noget helt særligt.

     

Hvad betyder et godt forældresamarbejde?

Hvis man er forældre til et barn med flere sprog eller arbejder med børn med flere sprog, er det en god ide at vægte samarbejdet mellem dagtilbud og hjem højt. På den måde sikrer man at udnytte de potentialer, der ligger i, at barnet udvikler sig på flere sprog. Det er vigtigt, at der i samarbejdet fokuseres på potentialerne i flersprogethed, og hvordan det kan være en gevinst for barnet. Som forældre til et flersproget barn ligger man inde med vigtig viden om barnets sproglige udvikling og det er en god ide løbende at have en dialog om, hvordan barnet sproglige udvikling opleves - både i dagtilbuddet og i hjemmet. På den måde kan alle bidrage med forskellige vigtige brikker omkring barnets sprog og fastholde et fælles udgangspunkt for arbejdet med den sproglige udvikling og sprogunderstøttelse. 

Her følger lidt konkret inspiration til, hvad I kan gøre for at optimere et godt samarbejde om den sproglige udvikling:

  • Tag et opstartsmøde når barnet begynder i dagtilbuddet. Få talt om hvilket sprog, der er barnets modersmål og lyt til hinandens gensidige forventninger og ønsker til barnets sproglige udvikling.

  • Tal om hvad I gør for at understøtte barnets sproglige udvikling - henholdsvis i hjemmet og dagtilbuddet.

  • Overvej, om der er behov for tolk for at kunne gennemføre en god dialog. Tjek evt. kommunens retningslinjer for brug af tolke.

  • Vær bevidste om, at sprogunderstøttelse er påvirket af kultur og tradition - vær åben overfor forskellige tilgange til at understøtte barnets sprog.

  • Indbyd til og tag aktiv del i aktiviteter der gør forskellige modersmål synlige i dagtilbuddet.

 

Vil du vide endnu mere om modersmålets betydning hos børn med flere sprog?

Hvis du vil vide mere om modersmålets betydning kan vi anbefale litteraturen i referencelisten nedenfor. Teksterne danner baggrund for ovenstående blogindlæg.

 

Canagarajah, S. (2011). Translanguaging in the Classroom: Emerging Issues for Research and Pedagogy. Applied Linguistics Review pp. 1-28

Cummins, J. (2000). Academic Language Learning, Transformative Pedagogy, and Information Technology: Towards a Critical Balance. TESOL Quarterly Vol. 34, No. 3, pp. 537-548 

Cummins, J. (2000). Language, Power, and Pedagogy: Bilingual Children in the Crossfire. Multilingual Matters

Højen, A. (2009): Tosprogethed: Sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. I: Bleses, D. & Højen, A. (red): Når børn lærer sprog Center for Børnesprog

Larsen, V. (2008). Midt i en mangfoldighed af børn. Dafolo

Sanz, C. (2019). Multilingualism and Metalinguistic Awareness. The encyclopedia of applied linguistics

Salameh, E-K. et. Al. (2017). Børn med flere sprog. Dansk Psykologisk Forlag

Salameh, E-K. (2006). Språkstörning i kombination med flerspråkighet. Läsning nr 2, 4-13, utgiven av SCIRA (Swedish Council of the International Reading Association)

Solverket (2008). Med annat modersmål. https://www.skolverket.se/publikationer?id=2116

Swain, M. et. Al. (1990). The role of mother tongue literacy in third language learning. Language Culture and Curriculum 3(1):65-81

Vogel, S. & Garcia, O. (2017). Tranlanguaging. CUNY Academic Works

Øland, T. et. Al. (2013). Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Dafolo

Find lignende artikler

BlogBørnesprogbørns udviklingfler sprogflersprogetForskningsbaseretSprogpædagogiktosproget

Skriv en kommentar

Se alle blogs

Sprogforståelse - hvad er det?

Sprogforståelse - hvad er det?

Sprogforståelse er evnen til at skabe mening i det sprog, man hører. 

Sprogforståelsen omfatter f.eks. evnen til at forstå “budskaber”, når man hører længere sætninger og beskeder fra andre. Hvis man arbejder med børn, eller selv har børn, kan det godt betale sig at interessere sig for, hvordan det står til med børnenes sprogforståelse.

Når vi skal styrke og understøtte børns sprogforståelse, handler det om at hjælpe dem med at koble ord og sprog sammen med betydninger i hverdagssituationer.

Børn med flere sprog 1: Flersproglig udvikling eller sproglige udfordringer?

Børn med flere sprog 1: Flersproglig udvikling eller sproglige udfordringer?

Er man forældre til et barn med flere sprog, eller arbejder man med børn, hvor nogle har flere sprog, vil man højst sandsynligt tænke over, hvordan det at have flere sprog påvirker det enkelte barn. I denne blog-serie dykker vi ned i emnet “børn med flere sprog” og stiller skarpt på, hvad det betyder for den sproglige udvikling at have flere sprog, og hvordan vi som forældre, praktikere og omsorgspersoner bedst udnytter og understøtter de ressourcer og potentialer, der ligger i at have flere sprog.