Børn med flere sprog 1: Flersproglig udvikling eller sproglige udfordringer?

Vi lever i et samfund, hvor mennesker med mange forskellige etniciteter og kulturer mødes, lever og fungerer sammen i hverdagen. Er man forældre til et barn med flere sprog, eller arbejder man med børn, hvor nogle har flere sprog, vil man højst sandsynligt tænke over, hvordan det at have flere sprog påvirker det enkelte barn. I denne blog-serie dykker vi ned i emnet “børn med flere sprog” og stiller skarpt på, hvad det betyder for den sproglige udvikling at have flere sprog, og hvordan vi som forældre, praktikere og omsorgspersoner bedst udnytter og understøtter de ressourcer og potentialer, der ligger i at have flere sprog.

Flere sprog på mange måder

At være flersproget - eller at have flere sprog - vil helt generelt sige, at man i det daglige hører to eller flere sprog og har brug for at kunne anvende to eller flere sprog. Der er mange måder at være flersproget på - f.eks. taler nogle børn både dansk og deres modersmål med forældrene, andre anvender primært et af sprogene og nogle børn taler ét sprog i hjemmet og et andet sprog i dagtilbud/skole. Nogle flersprogede børn møder først det danske sprog, når de starter i dagtilbud, mens andre møder både modersmål og dansk fra fødslen - f.eks. fordi de i hjemmet eller i deres øvrige nære omgangskreds hører begge/alle sprog i brug. Når et barn hører og har brug for selv at bruge mere end ét sprog, er barnet flersproget.

Sproglig udvikling hos flersprogede børn

Det er vigtigt at huske, at alle flersprogede børn - ligesom andre børn - er unikke. Som beskrevet ovenfor er der mange måder at være flersproget på. Man kan trække nogle generelle træk frem ift. den sproglige udvikling hos børn med flere sprog - så længe vi husker, at der altid er individuelle forskelle. 

• Når et barn, som ikke før har brugt eller hørt det danske sprog, begynder at udvikle dansk, kan barnet have en periode, hvor det forholder sig lyttende og observerende til det nye sprog. Denne periode kan beskrives som “den stille periode”. 

• Dernæst bevæger barnet sig ind i en fase, hvor det bruger erfaringer fra modersmålet - både lyd, grammatik, ordforråd og praktisk/social sprogbrug. I denne fase forandrer barnets danske sprog sig hurtigt og udvikles gennem barnets afprøvning af det danske sprog.

• Barnets tilegnelse af to eller flere sprog kan tage længere tid, end det tager at tilegne sig ét sprog, og der vil ofte være afvigelser fra den sproglige udviling hos et-sprogede børn i udtale og grammatik på begge/alle sprog hos flersprogede børn.

   

Udvikling af flere sprog er mere end ordforråd

Sproglig udvikling kan ses som en del af barnets socialiseringsproces og barnet skal derfor ikke kun tilegne sig de “tekniske” sproglige funktioner på flere sprog, men også lære de forskellige måder, man bruger sprog på i sociale sammenhænge.

Pragmatikken - den måde sprogene bruges på i interaktion med andre mennesker - er forskellig fra sprog til sprog, og således kan f.eks. måden at stille spørgsmål på, turtagning og i det hele taget hele formen i samtaler være anderledes i barnets hjem, end det er i dagtilbud eller skole. Det er godt at huske på, hvis man gerne vil understøtte et flersproget barns udvikling af det danske sprog, så man får understøttet hele sproget og ikke kun fokuserer på f.eks. ordforrådet.

I forhold til ordforråd gælder det for mange flersprogede børn, at selvom der er ord, de kender på begge/alle deres sprog, vil der også være ord, de f.eks. først lærer på deres modersmål og ord, de først lærer på dansk. Det hænger ganske enkelt sammen med, at der er ord, vi oftere bruger i hjemmet end i dagtilbuddet - og omvendt - da det er forskellige kontekster. Barnet tilegner sig måske hurtigere ord, der har med madlavning eller rengøring at gøre på modersmålet, mens ord som “garderobe”, “puderum” og “SFO” er ord barnet hører og tilegnelser sig på dansk i dagtilbuds-/skole konteksten. Generelt har de fleste flersprogede børn et mindre ordforråd på hvert enkelt sprog end børn, der kun udvikler ét sprog, men lægges summen af ordene i det flersprogede barns forskellige sprog sammen, vil ordforrådet i mange tilfælde være alderssvarende, næsten alderssvarende og i nogle tilfælde større.

Sproglige vanskeligheder eller “bare” flere sprog?

Hvis et flersproget barn ikke udvikler sit danske sprog, som det forventes i forhold til barnets alder, er der flere forhold at tage hensyn til. Barnet kan godt have en typisk sproglig udvikling, som går langsommere end etsprogede børns sprogudvikling, da barnet udvikler to sprog samtidig. Flersprogede børn kan også - nøjagtigt ligesom et-sprogede - opleve vanskeligheder i den sproglige udvikling. Det er vigtigt at interessere sig for, om der er tale om en forsinkelse eller en forstyrrelse i den sproglige udvikling, da det er afgørende for den indsats, vi som forældre, praktikere og omsorgspersoner skal yde for bedst muligt at støtte barnet. For at vi kan vide, om der er tale om en forsinkelse eller sproglige vanskeligheder i det flersprogede barns sproglige udvikling, er det nødvendigt at undersøge og få viden om barnets udvikling af begge/alle barnets sprog. Det er nemlig sådan, at hvis barnet har sproglige vanskeligheder, vil det komme til udtryk i begge/alle barnets sprog. Meget få vurderingsmaterialer er udformet til flersprogede børn, og sproglige vanskeligheder kan derfor nogle gange blive overset. Det kan være problematisk, hvis vurderingsmaterialerne ikke afdækker det flersprogede barns samlede sprog, men kun fokuserer på ét sprog (typisk det danske). Det kan potentielt påvirke den måde barnet opfattes på og de sprogpædagogiske tiltag, der sættes i værk for at understøtte barnet.

Hvis det flersprogede barn er forsinket i den sproglige udvikling

• Sæt ord på alle hverdagens aktiviteter og benyt enhver anledning til at arbejde med sprog — lige fra hverdagens rutinesituationer i garderoben, til spisning og på legepladsen til særlige anledninger.

• Vægt forældresamarbejde højt og tag en snak om forældrenes forventninger til - og oplevelse af - barnets sproglige udvikling.

• Skab initiativer, der integrerer barnets oplevelser i dagtilbud med hjemmet (dagbog, fokusord, anbefalinger af bøger, sange osv.)

• Vis barnet, at det er værdifuldt at have to sprog - anerkend barnets modersmål ved f.eks. at tale om/spørge til ord fra modersmålet og integrer det i forældresamarbejdet.

• Brug mange forskellige ord når du taler med barnet og invitér til turtagning i stedet for at bruge “nemme” ord.

• Arbejd med sproglig socialisering og det danske sprogs brug i praksis - hvordan stiller vi spørgsmål og hvordan forventes det, at barnet svarer? Vær eksplicit og sæt ord på det, så du er sikker på at barnet forstår, hvad du mener.

• Følg barnets sproglige udvikling for at sikre, at der sker en kontinuerlig udvikling - vi skal være opmærksomme på, at udviklingen ikke går i stå!

   

Hvis der er bekymring eller mistanke om sproglige vanskeligheder hos det flersprogede barn

Kontakt en logopæd som kan hjælpe med sparring i forhold til udredning, forældresamarbejde og indsats.

• Vær opmærksom på, om det materiale der bruges til at vurdere barnets sprog vurderer begge/alle sprog (f.eks. både modersmål og andetsprog (dansk)).

• Giv barnet mere af alle de sprogunderstøttende elementer der i forvejen er integreret i dagligdagens sprogpædagogik og rutiner.

Vil du vide endnu mere om den sproglige udvikling hos børn med flere sprog?

Hvis du vil vide mere om flersprogede børn og deres sproglige udvikling, kan vi anbefale litteraturen i referencelisten nedenfor. Teksterne danner baggrund for ovenstående blogindlæg.

Canagarajah, S. (2011). Translanguaging in the Classroom: Emerging Issues for Research and Pedagogy. Applied Linguistics Review pp. 1-28 

Cummins, J. (2000). Academic Language Learning, Transformative Pedagogy, and Information Technology: Towards a Critical Balance. TESOL Quarterly Vol. 34, No. 3, pp. 537-548 

Cummins, J. (2000). Language, Power, and Pedagogy: Bilingual Children in the Crossfire. Multilingual Matters

Højen, A. (2009): Tosprogethed: Sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. I: Bleses, D. & Højen, A. (red): Når børn lærer sprog Center for Børnesprog

Larsen, V. (2008). Midt i en mangfoldighed af børn. Dafolo

Sanz, C. (2019). Multilingualism and Metalinguistic Awareness. The encyclopedia of applied linguistics

Salameh, E-K. et. Al. (2017). Børn med flere sprog. Dansk Psykologisk Forlag

Salameh, E-K. (2006). Språkstörning i kombination med flerspråkighet. Läsning nr 2, 4-13, utgiven av SCIRA (Swedish Council of the International Reading Association)

Swain, M. et. Al. (1990). The role of mother tongue literacy in third language learning. Language Culture and Curriculum 3(1):65-81

Vogel, S. & Garcia, O. (2017). Tranlanguaging. CUNY Academic Works

Øland, T. et. Al. (2013). Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Dafolo