Prosodi - musikken i sproget

Når vi tænker på, hvordan børn og voksne udvikler deres modersmål og/eller flere sprog, fokuserer vi ofte på områder som f.eks udtale, grammatik og ordforråd. Imidlertid er der et sprogligt område mere, som har større betydning, end man umiddelbart tænker - nemlig prosodien, eller “musikken i sproget”.

Men hvad dækker begrebet prosodi egentlig over, og hvilken rolle spiller prosodien i vores sprog, i den sproglige udvikling og i vores kommunikation med andre mennesker? Det ser vi nærmere på i følgende blogindlæg, hvor vi stiller skarpt på “musikken i sproget”.

 

Hvad er prosodi?

Prosodi er betegnelsen for den lydlige del af talesproget, som ikke direkte har med de enkelte sproglyde at gøre. Prosodi er måden, vi f.eks. bruger og varierer tryk, lydstyrke, varighed og intonation i vores tale. 

Prosodien hjælper os til at give dét, vi siger, den rigtige betydning. Det gør vi f.eks. ved at sætte tryk på, eller fremhæve, nogle stavelser mere end andre. På den måde bliver det tydeligt for vores samtalepartner, om vi eksempelvis taler om:

 

1. “En engelsk LÆrer” (som er en lærer fra England)

   …eller… 

2. “En ENgelsklærer” (som er en lærer, der underviser i engelsk). 

    

...ligesom det via prosodien bliver tydeligt, hvad vi ønsker af samtalepartneren:

 

1. “du skal GÅ ud” (med betydningen at du skal gå i modsætning til f.eks. løbe)

   …og… 

2. “du skal gå UD” (med betydningen at du skal gå udenfor i modsætning til at gå indenfor).

 

Herudover bruger vi elementer i prosodien til at vise vores samtalepartner, hvornår det er hans/hendes tur til at tale - og det er prosodien, der hjælper os til at forstå, hvornår noget f.eks. er ment ironisk/for sjov.

Prosodien er faktisk også med til at vise, hvor vi kommer fra - bare indenfor Danmarks grænser - da forskellige dialekter typisk bruger f.eks. tryk forskelligt. Prøv eventuelt at lytte til disse lydklip fra Vestfyn samt Lolland og hør forskellene i prosodien:

 

Kvinde fra Vestfyn

https://dialekt.ku.dk/arkiv/lydfiler/lyt_til_dialekt/vestfyn.mp3

 

Kvinde fra Djursland

https://dialekt.ku.dk/arkiv/lydfiler/lyt_til_dialekt/djursland.mp3

 

Hvilken roller spiller prosodien i vores talesprog?

Prosodien i vores talesprog bidrager til at give det, vi siger, bestemte betydninger samt at vise andre, hvornår vi afslutter og begynder ytringer. Derudover giver prosodien i sproget vores samtalepartnere et praj om vores følelsesmæssige tilstand - vi kan lyde glade, triste, ligeglade osv - og hvad vi rent kommunikativt ønsker fra samtalepartneren. Prosodien spiller altså også en rolle i forhold til, om man siger og forstår noget som seriøst, humoristisk, ironisk, sarkastisk, intimt, afstandtagende osv. Prosodien er på den måde vigtig, både i forhold til at forstå vores samtalepartnere, men også i forhold til at formidle det, vi gerne vil, på en måde, så der ikke opstår misforståelser. Når der ikke er prosodi i talesproget, bliver talen monoton og lyder mekanisk eller "robotagtig". Mennesker, der taler på den måde, kan have udfordringer med at formidle følelsesmæssige tilstande i samtaler, da prosodien ikke understøtter formidlingen. Det kan resultere i en oplevelse af ikke at blive forstået - og at man f.eks. ikke får den medfølende/forstående respons, som man har behov for. Omvendt kan mennesker, der har svært ved at opfange og tolke prosodien i andres tale, opleve at havne i konflikter eller misforståelser, fordi de f.eks. ikke opfatter en kommentar som en joke, eller opfatter, at samtalepartneren forsøger at afslutte samtalen. 

 

Hvordan udvikler vi prosodi?

Prosodien udvikles ligesom resten af sproget gennem interaktioner med andre mennesker. Fra det lille barn ligger inde i mors mave og når det møder forældrene for første gang, lytter det til variationerne og musikken i forældrenes stemmer. Det betyder også, at børn fra forskellige lande og landsdele hører - og udvikler - prosodien i deres sprog forskelligt - så den matcher netop deres omgivelser. Hvis man virkelig går i detaljer, kan man tilmed høre forskelle i prosodien i forskellige familier. Det kan være fascinerede at høre små børn bruge prosodi på en måde, som er unik for de omsorgspersoner, der er i børnenes nærhed.

 

Hvad skal vi være opmærksomme på i forhold til sproglig udvikling?

Vi skal være opmærksomme, hvis børn taler meget monotont og ikke varierer tonen i deres sprog. Monotont talesprog med nedsat prosodi kan i nogle tilfælde  - men ikke alle - ses hos børn med autistiske træk, børn med forskellige kognitive udviklingsforstyrrelser og/eller langvarige hørenedsættelser. Hvis man oplever, at et barn taler meget monotont og måske har svært ved at tolke samtalepartneres prosodiske signaler, er det en god ide at kontakte en logopæd for at finde ud af, om barnet har brug for særlig støtte i den sproglige udvikling. 

Vi kan gøre meget for at understøtte børns forståelse - og udvikling - af prosodi i sproget, men det vigtigste er, at børn hører en hel masse sprog i hverdagen, og at sproget bruges i mange forskellige hverdagssituationer. På den måde lærer barnet at knytte prosodien i talesproget til betydninger og følelser - både egne og andres - f.eks. kan barnet opleve en situation, hvor der bliver sagt “STOP - du må IKKE gå ud på vejen” - ved at koble ordene sammen med situationen og den voksnes stemmestyrke, tone samt tryk, bliver det et signal til barnet om, at når der bliver talt på den måde, så er det alvorligt, og der er måske noget, der er farligt. I modsætning til det vil en situation, hvor barnet hører: “IIIIIHHH tak, hvor BLEV jeg glad for din tegning!” være med til at vise barnet, at når nogle taler på den måde, viser de, at de er glade/begejstrede eller lign. På den måde kommer skift i tryk, intonation og stemmestyrke til at bidrage til barnets forståelse af sproget på en naturlig måde.

 

Prosodi og børn med flere sprog

Hvis du kender eller arbejder med børn med flere sprog, er det værd at være opmærksom på, at forskellige sprog har forskellige prosodiske signaler. Det danske sprog har f.eks. den særhed, at vi ikke går hverken særlig højt op eller langt ned i toneleje, når vi er ved at slutte en sætning af. Dette er meget anderledes på f.eks. engelsk, hvor skift i toneleje sker hyppigt. Børn med flere sprog, der gennemgår en normal sproglig udvikling, vil ofte have gavn af at blive støttet i at opfange de små prosodiske signaler, vi bruger på dansk. Prosodien - som i høj grad er med til at udtrykke humor som f.eks. ved brug af ironi eller sarkasme - kan give udfordringer for børn med flere sprog, og de vil i nogle tilfælde have behov for, at en voksen direkte forklarer, hvordan stemmestyrke, toneleje og tryk er med til at vise, at noget skal opfattes som en joke og altså ikke skal forstås konkret. Det samme gælder for mindre børn, der endnu ikke helt har udviklet evnen til at bruge prosodien som pejlemærke i samtalen med andre.

 

Hvad kan vi gøre?

• Understøt dine ytringer med ansigtsmimik og gestik - så har samtalepartneren både mimikken og prosodien at tolke din ytring ud fra.

• Forklar prosodien, hvis du kan se, at samtalepartnere ikke forstår dig rigtigt, f.eks:  “Når jeg siger….på den her måde…..er det for sjov”.

• Vær opmærksom på prosodien i dit eget samt andres sprog og brug prosodien i samtaler med dit barn - det bidrager til barnets sproglige udvikling og hjælper det til at forstå, hvad der bliver “sagt mellem linjerne”. 

• Overdriv gerne prosodien, når du læser højt for dit barn. Det kan være lettere at tale om, at måden man siger ting på, betyder noget, når det f.eks. handler om nogle, der driller i en bog, end når det er en situation i jeres fælles hverdag.

 

Vil du nørde prosodi?

Er du også blevet helt vild med prosodi og er nysgerrig på at blive endnu klogere? Så kan vi anbefale at dykke ned i nedenstående tekster, som også danner baggrund for bloggens indhold.

 

Boutsen, F. (2003). Prosody: The Music of Language and Speech. The ASHA Volume 8. March 4.

Gerken, L. & McGregor, K. (1998). An Overview of Prosody and Its Role in Normal and Disordered Child Language. Volume 7 Issue 2. Pages 38-48

Hubbard, K., & Trauner, D.A. (2007). Intonation and emotion in autistic spectrum disorders. Journal of psycholinguistic research, 36(2), 159-173.

Nettelbladt, U. (2013). Pragmatik - teorier, utveckling och svårigheter. I: U. Nettelbladt & E- K. Salameh (red); Språkutveckling och språkstörning hos barn, del 2. Lund: Studentlitteratur.

Gerken, L. & McGregor, K. (1998).An Overview of Prosody and Its Role in Normal and Disordered Child Language. Volume 7 Issue 2. Pages 38-48

 

God fornøjelse :)